Skrevet af

Lovforslaget følger op på regeringens udspil ”Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” og har bl.a. til formål at styrke og tydeliggøre forbuddet mod forskelsbehandling af LGBTI-personer og skabe en ensartet beskyttelse inden for og uden for arbejdsmarkedet.

I praksis er det hidtil lagt til grund, at kriterierne kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet af ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Lovforslaget lægger op til, at der fremover i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven skal indsættes et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Der skal endvidere indsættes et forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i ligestillingsloven, der finder anvendelse uden for arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at det i straffeloven præciseres, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika omfattes af straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det, at begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn, imens begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, fx valg af tøj. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, fx antallet af X- og Y-kromosomer, skægvækst, brystudvikling m.m.

Ligebehandlingsnævnet har hidtil behandlet spørgsmål om kønsidentitet og kønsudtryk, selvom disse beskyttelsesgrunde ikke fremgår eksplicit af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Med lovforslaget lægges der derfor op til at Ligebehandlingsnævnets kompetence udtrykkeligt skal omfatte sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika inden for arbejdsmarkedet. Samtidig får Ligebehandlingsnævnet kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Endelig foreslås det, at kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika udtrykkeligt omfattes af Institut for Menneskerettigheders kompetence.

Hvis lovforslaget vedtages, træder lovændringerne i kraft den 1. januar 2022.

Norrbom Vinding følger lovgivningsprocessen og vil vende tilbage med en orientering, når der foreligger nyt herom.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.