Skrevet af

Tjenestemænd og overenskomstansatte i den offentlige forvaltning skal såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Dette omtales som værdighedskravet. Spørgsmålet, som den faglige voldgift skulle tage stilling til i denne sag, var, hvorvidt det var et brud på dette værdighedskrav, at en medarbejder var blevet idømt en betinget fængselsstraf for forhold begået i fritiden.

Sagen handlede om lastbilmekaniker, der var ansat ved Forsvaret, som blev indstillet til afskedigelse, da arbejdsgiveren blev orienteret om, at han var tiltalt – og senere blevet idømt en betinget fængselsstraf – for at have sendt blufærdighedskrænkende sms’er til en gymnastikelev, han tidligere havde trænet, samt for at have fremsat trusler over for en anden person.

Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med, at forseelsen var en overtrædelse af værdighedskravet, og at lastbilmekanikeren ikke længere var værdig til den agtelse og tillid, som stillingen i Forsvaret krævede, især fordi forseelsen var begået over for en person, som han var i en særlig position overfor.

Afskedigelse blev indbragt for faglig voldgift, hvor lastbilmekanikerens faglige organisation bl.a. gjorde gældende, at der ikke var grund til, at tilliden skulle være brudt, da han havde en underordnet stilling som håndværker, og hans forseelser ikke havde betydning for udførelsen af arbejdet eller kunne påvirke Forsvarets anseelse.

Værdighedskravet tilsidesat
Opmanden udtalte, at indholdet af værdighedskravet kan variere alt afhængigt af karakteren af myndighedens opgaver, om der er tale om en over- eller underordnet ansat, samt om forholdet er begået i eller uden for tjenesten.

Ved vurderingen af, om afskedigelsen var saglig, talte det på ene side for en mildere sanktion, at lastbilmekanikeren havde en underordnet stilling som mekaniker, og at han var idømt en kortere betinget straf for forhold, der var begået uden for tjenesten, og som ikke angik regelsæt, som Forsvaret administrer.

På den anden side måtte det tillægges betydning, at Forsvaret i kraft af sin funktion i samfundet er helt afhængig af at kunne stole på sine ansatte, og at offentligheden har tillid til Forsvarets ansatte. Lastbilmekanikerens adfærd efterlod et indtryk af mangel på dømmekraft og selvkontrol, hvorfor opmanden havde forståelse for, at Forsvaret fandt en fortsat ansættelse problematisk.

Opmanden fandt derfor samlet set, at Forsvaret havde foretaget en konkret vurdering af de relevante hensyn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om afskedigelse, uanset at dommen ikke var offentlig kendt, og at forholdene var begået, efter at han ikke længere arbejdede som gymnastiklærer.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at det vil afhænge af en konkret vurdering, men at værdighedskravet ofte vil blive anset for tilsidesat, hvis en medarbejder bliver dømt for strafbare forhold, uanset om dette er foregået i fritiden eller i arbejdstiden, og at det dermed kan få ansættelsesretlige konsekvenser, og
• at denne vurdering kan skærpes i lyset af karakteren af myndighedens opgaver.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.