U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

06.05.2021 | Diskrimination

Skrevet af

Elsebeth Aaes-Jørgensen
Partner LLM

Fleksjob, men ikke fastholdelses­fleksjob

Et afslag på et fastholdelsesfleksjob efter opsigelsesperiodens udløb var ikke en opsigelse, men arbejdsgiveren burde have indhentet nye helbredsoplysninger inden afslaget.

Efter forskelsbehandlingsloven kan der tilkendes godtgørelse for forskelsbehandling både ved afslag på ansættelse og ved afskedigelse i strid med loven. I denne sag skulle retten tage stilling til, om det var en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling grundet handicap, at en jobkonsulent ikke fik tilbudt ansættelse hos sin tidligere arbejdsgiver, da Ankestyrelsen traf afgørelse om, at jobkonsulenten opfyldte kravene til at blive visiteret til et fastholdelsesfleksjob.

Sagen vedrørte en kommunalt ansat jobkonsulent, der blev afskediget som følge af længerevarende sygefravær. Vi har tidligere omtalt den første del af sagskomplekset, hvor Vestre Landsret afgjorde, at fratrædelsesaftalen, som jobkonsulentens faglige organisation havde indgået i forbindelse med ansættelsesforholdets afslutning, var til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende i anledning af afskedigelsen. Jobkonsulenten var derfor afskåret fra at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen: https://norrbomvinding.com/da/viden/nyheder/til-fuld-og-endelig-afgoerelse/.

Forud for afskedigelsen var jobkonsulenten af sin hjemkommune (der var den samme kommune, som hun havde været ansat i) blevet visiteret til et fleksjob, men hun opfyldte ifølge hjemkommunen ikke betingelserne for at blive visiteret til et fastholdelsesfleksjob. Jobkonsulenten indbragte afslaget på et fastholdelsesfleksjob for Ankestyrelsen, der på baggrund af en mellemkommende principafgørelse nåede til, at jobkonsulenten på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelserne for at blive visiteret til et fastholdelsesfleksjob.

Ankestyrelsens afgørelse forelå først et års tid efter afskedigelsen. Kommunen informerede på et møde den tidligere jobkonsulent om konsekvenserne af Ankestyrelsens afgørelse, herunder at det ikke var muligt at tilbyde jobkonsulenten et fastholdelsesfleksjob, da der ikke var arbejdsopgaver, der var egnede hertil i forhold til de skånehensyn, som jobkonsulenten havde.

Krav mod kommunen som arbejdsgiver og myndighed
Jobkonsulenten krævede herefter godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, idet hun gjorde gældende, at afslaget på et job udgjorde forskelsbehandling grundet handicap, hvilket i lyset af de konkrete omstændigheder måtte sidestilles med en opsigelse. Derudover krævede jobkonsulenten erstatning fra kommunen som myndighed.

Kommunen mente ikke, at der var basis for noget erstatningsansvar på basis af kommunens varetagelse af rollen som myndighed. Heller ikke jobafslaget gav efter kommunens opfattelse grundlag for nogen godtgørelse, men hvis der skulle betales en godtgørelse, var det kommunens opfattelse, at godtgørelsen i det højeste kunne udgøre 25.000 kr., da der var tale om manglende ansættelse – ikke en opsigelse.

Indirekte forskelsbehandling
Retten lagde til grund, at kommunen som arbejdsgiver ikke havde givet tilsagn eller tilbud om et fastholdelsesfleksjob. Jobkonsulenten måtte derfor anses for fratrådt ved udløbet af opsigelsesperioden, hvorfor det senere afslag på ansættelse i et fastholdelsesfleksjob ikke kunne sidestille med en opsigelse.

Retten fandt imidlertid, at kommunen forinden afslaget burde have indhentet nye lægelige oplysninger, idet de eksisterende oplysninger var mere end 1 år gamle. På den baggrund vurderede retten, at der forelå indirekte forskelsbehandling, og tilkendte jobkonsulenten 25.000 kr.

I forhold til kravet om erstatning fandt retten, at kommunen som myndighed ikke havde handlet culpøst ved sin afvisning af at visitere jobkonsulenten til et fastholdelsesfleksjob, idet afgørelsen herom blev truffet på baggrund af den gængse og anerkendte praksis på daværende tidspunkt.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlingsloven for afslag på ansættelse er på et ganske andet niveau end godtgørelse for afskedigelse, og
  • at hverken Ankestyrelsen eller kommunen som myndighed har kompetence til at pålægge en arbejdsgiver at tilbyde en medarbejder ansættelse i et fastholdelsesfleksjob.

Norrbom Vinding repræsenterede kommunen i sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.