U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

Skrevet af

Thea Bytofte
Senioradvokat

Direktiv om passende mindstelønninger vedtaget

Direktivet om passende mindstelønninger for arbejdstagere i EU er nu blevet vedtaget.

Direktivforslaget, der oprindeligt blev fremlagt af EU-Kommissionen tilbage i oktober 2020 – og har mødt betydelig modstand fra dansk side – er nu blevet endeligt vedtaget og træder i kraft den 14. november 2022. Herefter har EU’s medlemsstater indtil den 15. november 2024 til at implementere direktivet i national ret.

I EU er der blandt medlemsstaterne stor variation med hensyn til dækningen af kollektive overenskomster og mindstelønningernes niveau, hvilket blandt andet skyldes meget forskellige arbejdsmarkedsmodeller og indkomstniveauer. På den baggrund er formålet med direktivet at bidrage til en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i EU og medvirke til en opadgående social konvergens for alle arbejdstagere i EU ved at sikre passende mindstelønninger.

Det nye direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at fastsætte mindstelønninger i lovgivningen. Lande – som fx Danmark – der ikke har en lovbestemt mindsteløn, men hvor en mindsteløn kan være fastsat i kollektive overenskomster – kan fortsætte med denne praksis. Direktivet forpligter heller ikke medlemsstaterne til at erklære en overenskomst for alment gældende, således som det kendes fra fx Italien. Der er med andre ord forskel på de forpligtelser, der følger af direktivet, afhængigt af om der er tale om medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger eller medlemsstater, der – som Danmark – har reguleret mindstelønninger ved kollektive overenskomster.

Medlemsstater uden lovbestemt mindsteløn
Et af målene med direktivet er at øge den kollektive overenskomstdækning. Med henblik på at opnå denne målsætning forpligtes medlemsstaterne til – i overensstemmelse med national ret og praksis – at fremme opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters evne til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse. Som led heri skal medlemsstater med en kollektiv overenskomstdækning, der er lavere end 80 %, udarbejde en handlingsplan, der indeholder en klar tidsplan og særlige tiltag møntet på gradvist at øge den kollektive overenskomstdækning.

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger
Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger pålægges at indføre en proceduremæssig ramme for at fastsætte og ajourføre mindstelønningerne efter et sæt klare kriterier, der fastsættes for at bidrage til mindstelønningernes tilstrækkelighed, således at der kan opnås en anstændig levestandard, en opadgående social konvergens samt en begrænsning af den kønsbestemte lønforskel. Ajourføringer af den lovbestemte mindsteløn skal finde sted mindst hvert andet år, eller ikke senere end hvert fjerde år for de medlemsstater, der anvender en automatisk indekseringsmekanisme.

Direktivet fastsætter derudover, at medlemsstaterne med lovbestemte mindstelønninger skal træffe foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes effektive adgang til mindstelønsbeskyttelse, herunder kontroller og udvikling af de håndhævende myndigheders evne til at gribe ind over for arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne.

Dataindsamling og -indberetning
For alle medlemsstater gælder, at de skal sikre overvågning af mindstelønsbeskyttelsen, ligesom medlemsstaterne hvert andet år skal indrapportere data herom til EU-Kommissionen. Hvis mindstelønsbeskyttelse alene følger af kollektive overenskomster – således som det er tilfældet i Danmark – omfatter afrapporteringen data om den kollektive overenskomstdækningsgrad, de laveste lønsatser, der er fastsat i de pågældende kollektive overenskomster, og om lønnen for de arbejdstagere, der ikke er omfattet af dem.

Beskæftigelsesministeriet – under den p.t. fungerende regering – har oplyst, at man overvejer at anlægge et annullationssøgsmål om direktivets forenelighed med EU’s traktatgrundlag.

Norrbom Vinding følger udviklingen og vender tilbage, når/hvis der er nyt herom.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.