Skrevet af

Gravide medarbejdere kan blive fraværsmeldt inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis deres arbejdsopgaver medfører en risiko for fosteret eller graviditeten, og hvis arbejdsgiveren ikke kan imødekomme denne risiko ved at tilpasse arbejdet. En fraværsmelding kan give bedre økonomiske rettigheder end en sygemelding, hvis man ikke er funktionær. I denne sag fandt en faglig voldgift, at en gravid gartner ikke var berettiget til at blive fraværsmeldt.

Sagen handlede om en gartner, der fik problemer med at løse sine arbejdsopgaver, da hun blev gravid, og hun meddelte derfor gartnervirksomheden, at hun fraværsmeldte sig. Gartnervirksomheden mente derimod, at hun skulle betragtes som sygemeldt. Samtidig med fraværsmeldingen blev der udarbejdet en rapport fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der vurderede, at gartneren kunne fortsætte arbejdet under visse betingelser, og rapporten anbefalede, at parterne gik i dialog om tilpasningerne.

Tvisten opstod, da gartneren mente, at hun havde ret til fuld løn, fordi hun var blevet fraværsmeldt, idet gartnervirksomheden ikke havde tilpasset hendes arbejdsopgaver tilstrækkeligt i forhold til at imødekomme de risici, som arbejdet medførte for hendes graviditet.

Gartnervirksomheden mente ikke, at gartneren havde ret til at fraværsmelde sig, da de havde mulighed for at tilpasse hendes opgaver i overensstemmelse med anbefalingerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Derudover havde de allerede inden fraværsmeldingen blandt andet tildelt gartneren skånsomme arbejdsopgaver, udleveret særlige arbejdsredskaber og opfordret hende til at holde de pauser, som hun havde brug for.

Fraværsmelding var ikke berettiget
Uenigheden endte i en faglig voldgift, hvor gartnervirksomheden blev frifundet. Opmanden lagde i afgørelsen vægt på, at gartnervirksomheden havde taget initiativ til tilpasning af arbejdsopgaverne, herunder ved at opfordre gartneren til at holde pauser.

Derudover bemærkede opmanden, at rapporten fra Arbejdsmedicinsk Klinik vurderede, at gartneren kunne fortsætte arbejdet, hvis hun kunne veksle mellem forskellige arbejdsstillinger og holde pauser. Rapporten anbefalede, at parterne i fællesskab skulle vurdere, om de anbefalede skånehensyn kunne imødekommes. Gartneren sygemeldte sig imidlertid samme dag for rapporten, og en dialog om skånehensyn var dermed ikke mulig.

Opmanden lagde vægt på, at gartneren ikke havde gjort det muligt for gartnervirksomheden at drøfte yderligere tilpasningerne i lyset af rapporten fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Gartneren havde dermed ikke bevist, at det ikke var muligt at tilrettelægge arbejdet risikofrit, eller at gartnervirksomheden ikke var indstillet på at tilpasse arbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at det er den gravide medarbejder, der har bevisbyrden for, at forholdene på arbejdspladsen nødvendiggør en fraværsmelding inden 4-ugersperioden før fødslen, og

• at en eventuel anbefaling fra Arbejdsmedicinsk Klinik er væsentlig for vurderingen af, om arbejdsgiveren har tilpasset arbejdet tilstrækkeligt for at imødegå de risici, som arbejdet måtte have for fosteret eller graviditeten.

Arbejdsgiveren var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.