Dansk for begyndere

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige en skolelærer, som ikke havde de fornødne danskkundskaber til at sikre elevernes læring i timerne.

nvi_portraetter_done_014_web.jpg

En arbejdsgiver må hverken udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling af sine medarbejdere på grund af etnisk oprindelse. Det kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til en medarbejders danskkundskaber. Ligebehandlingsnævnet skulle i denne sag tage stilling til, om en afskedigelse af en skolelærer på grund af manglende danskkundskaber var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagen omhandlede en skolelærer, der oprindeligt var født og opvokset i Polen, som blev afskediget fra sin stilling som skolelærer bl.a. under henvisning til hendes danskkundskaber. Skolelæreren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af etnicitet, og hun rejste i den forbindelse krav på en godtgørelse svarende til 12 måneders løn i medfør af forskelsbehandlingsloven.

Skolen gjorde modsat gældende, at skolen havde ansat skolelæreren vel vidende, at polsk var hendes modersmål, og at hendes danskudtale var med polsk accent. Det var først i undervisningstimerne, at det havde vist sig, at skolelærerens udtale var problematisk for elevernes indlæring. Da skolelæreren ikke havde været i stand til at tilegne sig bedre danskkundskaber, havde skolen til sidst set sig nødsaget til at afskedige hende.

Sagligt at lægge vægt på danskkundskaber
Ligebehandlingsnævnet fastslog indledningsvis, at der kan foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige kvalifikationer, og at det vil bero på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at en medarbejder taler flydende og fejlfrit dansk.

Da afskedigelsen i sagen var begrundet i bl.a. mangelfulde danskkundskaber, var der påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til en formodning om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Skolen skulle herefter godtgøre, at kravene til de sproglige kompetencer var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at det anvendte middel til at opnå dette formål var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kravene til de sproglige kompetencer var begrundet i læringsmæssige hensyn hos eleverne. Nævnet vurderede endvidere, at de sprogkrav, som skolen stillede til skolelæreren, var objektivt begrundet i et sagligt formål under hensyn til de arbejdsopgaver, som en skolelærer skal varetage.

Ligebehandlingsnævnet vurderede endeligt, at sprogkravet var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå det saglige formål om at sikre elevernes læring, da en undersøgelse blandt eleverne havde vist, at lærerens klasserumsledelse og sproglige kompetencer ikke var tilstrækkelige til at sikre elevernes læring.

På denne baggrund var der ikke grundlag for at fastslå, at der var sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, og læreren fik derfor ikke medhold i sin klage.

Norrbom Vinding bemærker

  • at en arbejdsgivers krav om sproglige kompetencer i dansk på et vist niveau kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forhold til medarbejdere af anden etnisk oprindelse end dansk, men at det ikke vil være ulovligt at stille krav til de sproglige kompetencer, hvis den pågældende stilling forudsætter, at medarbejderen behersker det danske sprog på et vist niveau, således som det eksempelvis kan være tilfældet i forhold til en lærer, og
  • at afgørelsen i øvrigt også er i overensstemmelse med praksis fra Højesteret herom.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet