Skrevet af

Lovforslaget er en udmøntning af en trepartsaftale af 12. november 2021, som vi tidligere har skrevet en nyhed om, der kan læses her.

Pålæg om at forevise gyldigt coronapas
Lovforslaget vil give arbejdsgivere ret til at pålægge lønmodtagere at fremvise et gyldigt coronapas. Det fremgår af forarbejderne til loven, at så længe COVID-19 klassificeres som en samfundskritisk sygdom, vil det være sagligt for arbejdsgivere at pålægge medarbejdere at fremvise coronapas.

Pålæg om at forevise test for COVID-19
Arbejdsgiveres mulighed for at pålægge medarbejdere at lade sig teste for COVID-19 hurtigst muligt og oplyse arbejdsgiver om testresultatet, eller at pålægge medarbejdere at oplyse, hvis de bliver testet positive i deres fritid, er i det store og hele den samme som under den tidligere særlov. Denne har vi skrevet en nyhed om, som kan læses her.

Pålæg om test skal stadigvæk være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af COVID-19 eller i væsentlige driftsmæssige hensyn. Et pålæg om test er således ikke sagligt, blot fordi COVID-19 er klassificeret som en samfundskritisk sygdom. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at det i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt at stille krav om gyldigt coronapas. Det vil derfor kun under særlige omstændigheder, fx efter smitteudbrud på arbejdspladsen, være sagligt at pålægge medarbejdere at lade sig teste.

Som noget nyt vil arbejdsgivere med lovforslaget få adgang til at pålægge medarbejdere at anvende CE-godkendte selvtests på arbejdspladsen. Det fremgår dog af forarbejderne til lovforslaget, at ansatte vil kunne afslå en selvtest på arbejdspladsen og i stedet blive testet uden for arbejdspladsen, medmindre dette helt eller delvist vil forspilde formålet med testen.

Kompensation for test i fritiden
Udgangspunktet vil som tidligere være, at pålagte tests skal udføres i arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, vil medarbejdere have krav på økonomisk kompensation for rimelige (transport)omkostninger såvel som for den tid, der bruges på at blive testet. Dette gælder også for medarbejdere, der bliver pålagt at fremvise gyldigt coronapas, som er nødt til at blive testet i den anledning, dvs. for medarbejdere der ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Det fremgår klart af forarbejderne til loven, at arbejdsgivere kan indgå aftaler med medarbejdere om, at test udføres i fritiden i stedet for i arbejdstiden, samt om hvordan den økonomiske kompensation for tests i fritiden skal opgøres. Det kan også aftales, at medarbejdere kompenseres med afspadsering eller lignende i stedet for med penge.

Bemærk dog, at det ikke fremgår klart af forarbejderne, hvorledes dette skal håndteres i forhold til regler om arbejdstid, arbejdstidsbestemte tillæg og lignende fastsat i kollektive overenskomster.

Krav om information
Arbejdsgivere skal i overensstemmelse med lovgivning, kollektive overenskomster mv. informere medarbejderrepræsentanter, samarbejdsudvalg og lignende om påtænkte tiltag efter loven, ligesom det kan være nødvendigt at høre disse.

Medarbejdere skal desuden informeres skriftligt, hvis de pålægges at fremvise gyldigt coronapas eller pålægges at lade sig teste, herunder om begrundelsen for tiltaget. For så vidt angår pålæg om at fremvise gyldigt coronapas vil det være tilstrækkeligt, hvis arbejdsgivere oplyser, at begrundelsen for pålægget er, at COVID-19 er en samfundskritisk sygdom.

Arbejdsgivere vil kunne iværksætte ansættelsesretlige sanktioner, hvis medarbejdere ikke efterkommer pålæg udstedt med hjemmel i loven, men kun hvis arbejdsgiverne har informeret om, hvilke ansættelsesretlige sanktioner manglende efterlevelse vil kunne medføre.

Der er ifølge forarbejderne til lovforslaget ikke umiddelbart noget til hinder for, at medarbejdere pålægges at kunne fremvise gyldigt coronapas over en længere periode, og ikke blot på et enkelt eller få tidspunkter. I så fald skal informationen til medarbejderne og disses repræsentanter afspejle, hvilken periode der er tale om.

Persondatabehandling
Det fremgår af forarbejderne til loven, at det ikke vil udgøre behandling af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesretten, hvis arbejdsgivere nøjes med en synsmæssig kontrol af coronapas uden at registrere nogle oplysninger.

Det kan dog alligevel blive nødvendigt at behandle personoplysninger, såfremt der skal iværksættes ansættelsesretlige sanktioner, fordi en medarbejder ikke efterkommer et pålæg om at vise et gyldigt coronapas. Ligeledes kan det være nødvendigt at behandle personoplysninger i forbindelse med pålæg om at lade sig teste og i forbindelse med modtagelse af testresultater. Det fremgår af forarbejderne, at loven vil skabe behandlingsgrundlag hertil.

Ikrafttrædelse og solnedgangsklausul
Lovforslaget skal førstebehandles den 23. november 2021 og anden- og tredjebehandles den 25. november 2021. Vedtages lovforslaget, forventes det at træde i kraft senest den 26. november 2021.

Da lovforslaget er baseret på en trepartsaftale, anses det for at være usandsynligt, at der skulle blive vedtaget materielle ændringer, eller at lovforslaget skulle blive forkastet. Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, kan arbejdsgivere derfor godt påbegynde høring af medarbejderrepræsentanter, samarbejdsudvalg mv. og forberede det nødvendige materiale, så de er klar til at pålægge medarbejdere at fremvise gyldigt coronapas, så snart loven træder i kraft. Norrbom Vinding yder rådgivning i forhold til udarbejdelse af informationsmateriale, aftaler mv.

Der er lagt op til, at loven ophæves den 11. december 2021, hvor COVID-19 (indtil videre) ophører med at blive klassificeret som en samfundskritisk sygdom. Der vil dog være hjemmel til, at Beskæftigelsesministeriet kan udskyde ophævelsen indtil den 31. december 2022, forudsat at klassificeringen som samfundskritisk sygdom forlænges.

Norrbom Vinding følger lovforslaget tæt og udgiver nyheder, når der nyt i sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.