Skrevet af

Direktivforslaget om passende mindstelønninger for arbejdstagere i EU blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022, hvilket vi har omtalt i en tidligere nyhed, der kan læses her. Formålet med direktivet er helt overordnet at tilsikre, at alle arbejdstagere i EU får adgang til en passende mindsteløn. Det kan ske enten gennem kollektive overenskomster (som det er tilfældet i Danmark) eller med en mindsteløn, der er fastsat ved lov.

Mindstelønsdirektivet har, siden det blev præsenteret som forslag, givet anledning til massiv debat i Danmark. Diskussionen handler både om en principiel skepsis over for EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og om, hvorvidt EU ved at regulere om lønforhold er gået længere, end der er hjemmel til i traktatgrundlaget.

Hertil kommer, at uagtet at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at direktivet har begrænsede konsekvenser i Danmark, så mener regeringen ikke, at det med sikkerhed kan udelukkes, at direktivet på sigt kan blive tolket på en sådan måde, som kan få betydning for dansk lovgivning eller kollektive overenskomster i Danmark.

Det er på den baggrund, at regeringen nu har anlagt et annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om, at mindstelønsdirektivet skal annulleres.

I løbet af processen omkring annullationssøgsmålet vil de øvrige medlemsstater få mulighed for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet. Regeringen forventer, at der kan gå op til 2 år, inden der foreligger en dom fra EU-Domstolen.

Danmark og de øvrige medlemsstater skal – på trods af annullationssøgsmålet – fortsat gennemføre mindstelønsdirektivet i national lovgivning inden for implementeringsfristen den 15. november 2024.

Norrbom Vinding følger den videre behandling af annullationssøgsmålet og implementeringen af mindstelønsdirektivet i dansk ret og vender tilbage, når der er nyt herom.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.