Skrevet af

Det er en forudsætning for, at en funktionsbegrænsning kan betragtes som et handicap i forskelsbehandlingsloven, at den er ”langvarig”. Hvorvidt det er tilfældet, når der ikke foreligger en lægelig prognose, skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til i denne sag.

En efterskolelærer blev i efteråret 2019 ramt af en blodprop i hjernen, der førte til fysiske gener og mental træthed. Hun blev fuldtidssygemeldt, men genoptog i starten af 2020 sit arbejde i begrænset omfang. Der blev lagt en langsigtet plan for lærerens tilbagevenden, men denne blev aldrig aktuel, da hun i foråret blev afskediget under henvisning til hendes sygefravær, og fordi det var uklart, hvornår hun kunne vende tilbage til arbejdet på fuld tid.

Læreren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at efterskolen ikke havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven.

Der var tale om et handicap
For Ligebehandlingsnævnet anførte efterskolen først og fremmest, at det ikke var godtgjort, at læreren havde et handicap. Hvis der forelå et handicap, gjorde efterskolen gældende, at læreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen som lærer. Læreren gjorde gældende, at forskellige tiltag kunne være afprøvet, herunder at hendes resterende undervisningstimer kunne være dækket af en vikar.

Ligebehandlingsnævnet udtalte, at uanset at lærerens funktionsbegrænsning på afskedigelsestidspunktet ikke var af langvarig karakter, og uanset at der ikke var lægelige oplysninger, der fastslog, at funktionsbegrænsningen ville være langvarig, forelå der andre indicier, der tilsammen understøttede, at der på opsigelsestidspunktet forelå en langvarig funktionsbegrænsning.

Nævnet henviste i den forbindelse bl.a. til, at læreren ifølge genoptrapningsplanen først efter sommerferien kunne arbejde 15-20 timer om ugen og dermed først på et langt senere og endnu ukendt tidspunkt kunne overgå til fuld tid.

Læreren havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Af denne grund skulle efterskolen have afprøvet relevante tilpasningsmuligheder, og efterskolen skulle derfor over for Ligebehandlingsnævnet godtgøre, at læreren på trods heraf ikke ville være kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen som lærer.

Da nævnet ikke fandt dette godtgjort, og da skolen ikke havde afprøvet relevante tilpasningsmuligheder, var det i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige læreren. Hun blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen forekommer meget vidtgående, idet det følger af retspraksis, at der ikke vil foreligge et handicap, medmindre der på afskedigelsestidspunktet foreligger en lægelig prognose for funktionsbegrænsningens varighed.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.