Written by
Lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget
Folketinget har nu vedtaget et lovforslag, der bl.a. skal fokusere Arbejdstilsynets tilsynsindsats ved at forenkle reaktionstyperne og virkemidlerne
Written by
Det vedtagne lovforslag med ændringer af arbejdsmiljøloven implementerer dele af en politisk aftale om en fremtidssikret miljøindsats. Blandt de væsentligste lovændringer kan nævnes:
- Der sker en forenkling af Arbejdstilsynets reaktionstyper, så det bliver lettere for virksomheder at forstå konsekvenserne af at overtræde arbejdsmiljøreglerne, og hvad man skal gøre efter et tilsyn
- Kompetencepåbuddet, gebyrbelagt skærpet tilsyn og bindende forhåndsbesked afskaffes. Bindende forhåndsbeskeder udstedt på baggrund af ansøgninger modtaget inden den 1. februar 2024 vil dog fortsat være gældende
- Arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse, får ret til et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger
- Flere af de eksisterende arbejdsmiljøretlige forpligtelser bl.a. i forhold til udarbejdelse af APV og uddannelsessteders forpligtelser i forhold til elever, lærlinge og studerende bliver tydeliggjort
Vi har tidligere skrevet en nyhed om detaljerne i det fremsatte lovforslag, der kan læses here.
Lovændringerne træder i kraft den 1. februar 2024.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.