For sen indsigelse

Højesteret har for nylig afsagt en dom, hvormed det blev fastslået, at en kommune var afskåret fra at gøre indsigelse mod en afgørelse fra AES om varigt mén som følge af retsfortabende passivitet.

Written by

Der findes ikke en generel regel for, hvor længe man kan forholde sig passivt, før der indtræder retsfortabende passivitet. Det er imidlertid flere gange fastslået i retspraksis, at en udvist passivitet, der må anses for at være et udtryk for en anerkendelse af en bestemt retstilstand mellem to parter, kan blive retsfortabende.

Sagen, der endte i Højesteret, handlede om en medarbejder i en kommune, der blev involveret i en trafikulykke på vej til et kursusarrangement afholdt af arbejdsgiveren. Som følge af ulykken pådrog medarbejderen sig en skade i form af piskesmældslæsion, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) traf den 26. januar 2010 afgørelse om at anerkende ulykken som en arbejdsskade og fastsatte medarbejderens méngrad til 20 %. Efterfølgende traf AES og Ankestyrelsen en række midlertidige afgørelser om medarbejderens erhvervsevnetab, hvorefter kommunen skulle udbetale en månedlig ydelse i erstatning for erhvervsevnetabet.

Den 31. marts 2020 anlagde kommunen en sag mod AES og Ankestyrelsen vedrørende spørgsmålet om størrelsen af erhvervsevnetabet og den fastsatte méngrad som følge af trafikulykken.

For Højesteret angik sagen, om kommunen på grund af passivitet var afskåret fra at gøre indsigelse mod AES’ afgørelse af 26. januar 2010 om fastsættelsen af medarbejderens méngrad til 20 %. Kommunen bestred, at der var indtrådt retsfortabende passivitet, blandt andet fordi arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder genoptagelses- eller søgsmålsfrister vedrørende adgangen til at begære en sag genoptaget eller indbragt for domstolene.

Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af, om kommunen havde udvist retsfortabende passivitet, måtte lægges vægt på, at kommunen gennem årene havde udbetalt den månedlige godtgørelse til medarbejderen, at kommunen ikke havde klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen, og at kommunen først den 31. marts 2020 anlagde sag vedrørende spørgsmålet om den fastsatte méngrad – hvilket var mere end 10 år efter den omtvistede afgørelse. Desuden var kommunen flere gange i løbet af de 10 år blev påmindet om afgørelsen fra AES uden at reagere eller gøre indsigelse.

På den baggrund nåede Højesteret til den konklusion, at kommunen havde udvist retsfortabende passivitet, der medførte, at kommunen var afskåret fra at gøre indsigelse mod AES’ afgørelse fra 2010. Dermed stadfæstede Højesteret både landsrettens og byrettens dom.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen viser, at der kan indtræde retsfortabende passivitet i den situation, hvor den udviste passivitet må anses for at være et udtryk for anerkendelse af en bestemt retstilstand,
• at dette eksempelvis kan være tilfældet, hvis en arbejdsgiver ikke reagerer på en afgørelse fra AES, på trods af at arbejdsgiver gentagne gange er blevet påmindet om denne og endvidere løbende opfylder de forpligtelser, arbejdsgiver er blevet pålagt ved afgørelsen, idet
• såvel AES som medarbejderen i den situation vil have en berettiget forventning om, at arbejdsgiver anerkender afgørelsen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.