Brug for en timeout

Højesteret har for nylig behandlet to sager, der omhandlede medarbejdere, der var besvimet i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Højesteret nåede i begge sager frem til, at der var tale om arbejdsskader omfattet af arbejdsskadesikringsloven, selv om arbejdet ikke var årsag til, at de to medarbejdere besvimede

Written by

Det følger af arbejdsskadesikringsloven, at en arbejdsskade omfattet af loven enten er en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet, eller de forhold, det er foregået under.

De to sager, der endte i Højesteret, handlede om medarbejdere, der begge besvimede som følge af, at de fik et ildebefindende, mens de udførte deres arbejde. Besvimelserne førte til, at medarbejderne faldt og slog hovedet mod gulvet. I begge sager var der enighed om, at ildebefindendet og den deraf følgende besvimelse ikke var udløst af arbejdet.

I den ene sag havde Ankestyrelsen ikke anerkendt selve besvimelsen som en arbejdsskade, da arbejdet ikke var årsag til, at medarbejderen besvimede. Ankestyrelsen anerkendte imidlertid den personskade, medarbejderen havde pådraget sig som følge af besvimelsen – i form af posttraumatisk hovedpine – som en arbejdsskade. Arbejdsgiverens forsikringsselskab bestred imidlertid, at der var tale om en arbejdsskade, da besvimelsen ikke skyldtes arbejdet, og sagen blev derfor indbragt for domstolene.

Højesteret fastslog, at medarbejderen var i gang med at udføre sit arbejde, da hun besvimede, og derfor måtte den i forbindelse med besvimelsen indtrådte personskade anses for at være en følge af arbejdet, eller de forhold, det var foregået under. Dette, uanset at der var enighed om, at arbejdet ikke var årsagen til besvimelsen.

I den anden sag havde medarbejderen i forbindelse med besvimelsen pådraget sig personskader i form af hjernerystelse og brud på fodknoglen. Begge personskader blev anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I denne sag bestred arbejdsgiver også, at der skulle være tale om en arbejdsskade, idet det var ubestridt, at arbejdet ikke var årsag til besvimelsen.

Også i denne sag nåede Højesteret til den konklusion, at da medarbejderen var i gang med at udføre sit arbejde, da hun besvimede, måtte den som følge af besvimelsen indtrådte personskade anses for at være en følge af arbejdet, eller de forhold, det var foregået under.

Højesteret udtalte i begge sager, at personskaderne – uanset årsagerne til besvimelserne – måtte henføres til medarbejdernes arbejde eller de forhold, det var foregået under, og det var derfor ikke relevant at foretage en sandsynlighedsvurdering af, om medarbejderne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Landsretten var nået til samme resultat i begge sager.

Norrbom Vinding bemærker

• at der under visse omstændigheder godt kan være tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven, selv om arbejdet ikke er direkte årsag til det forhold, der udløser skaden, og
• at det således i visse situationer kan være tilstrækkeligt, at skaden er indtrådt under udførelsen af arbejdet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.