U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

15.03.2023 | Employment law

Written by

Sara Baldus
Senior Associate

120-dagesreglen – syg, rask, syg – for Højesteret

Højesteret får endnu en gang mulighed for at se på funktionærlovens 120-dagesregel. Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling i en sag om, hvorvidt opsigelsen var afgivet rettidigt.

En arbejdsgiver kan aftale med en medarbejder, som er omfattet af funktionærloven, at opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en kalendermåned, hvis medarbejderen har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder. Det er en betingelse, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og at medarbejderen fortsat er sygemeldt på tidspunktet for opsigelsen.

Den konkrete sag, hvor Østre Landsret afsagde dom i maj 2022, vedrørte kravet om, at en opsigelse med forkortet varsel efter 120-dagesreglen skal afgives i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Uenigheden mellem parterne opstod, fordi den pågældende medarbejder genoptog arbejdet efter 120,17 sygedage. Ca. 1 måned senere havde medarbejderen 2 sygedage, hvor arbejdsgiveren ikke opsagde medarbejderen, men da medarbejderen 1 måned senere sygemeldte sig på ny, opsagde arbejdsgiveren ansættelsesforholdet.

Byretten havde frifundet arbejdsgiveren, hvorimod Østre Landsret fandt, at opsigelsen kunne være afgivet ved udløbet af de 120 sygedage, og at opsigelse efter den anden efterfølgende sygemelding ikke var afgivet ”i umiddelbar tilknytning”.

Østre Landsrets dom er gengivet mere udførligt i vores tidligere nyhed om sagen, som kan læses here.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Østre Landsrets dom – som beskrevet i vores tidligere nyhed – ikke synes at stemme overens med tidligere praksis, der har givet arbejdsgiver et vist ”vindue” til at beslutte, om opsigelse skulle ske efter 120-dagesreglen, og

  • det derfor er hensigtsmæssigt, at Højesteret nu får anledning til at forholde sig til problemstillingen.

Norrbom Vinding følger sagen og vender tilbage, når der er nyt.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.