Skrevet af
Forhandling eller fristoverskridelse
Beregning af fristen for indbringelse af sager for et afskedigelsesnævn var ikke betinget af et underskrevet referat fra den lokale forhandling. Det blev fastslået af en faglig voldgift.
Nogle kollektive overenskomster indeholder en fristbestemmelse om videreførelse af afskedigelsesager for et afskedigelsesnævn. Fristen vil som udgangspunkt være præklusiv, og den vil i nogle tilfælde regnes fra tidspunktet for den lokale forhandling, men hvornår anses denne forhandling for afsluttet? Det var spørgsmålet, der skulle vurderes i denne sag.
Overenskomsten for rengøringsassistenter på det kommunale område indeholder en fristbestemmelse, hvorefter et krav om videreførelse af en afskedigelsessag for et afskedigelsesnævn skal meddeles kommunen senest 1 måned efter den lokale forhandling. I denne sag lykkedes det ikke parterne at finde en løsning, da de mødtes. Parterne aftalte derfor, at der skulle udarbejdes et uenighedsreferat.
I tiden efter mødet drøftede parterne uenighedsreferatets sproglige formuleringer. Uenighedsreferatet blev først underskrevet af alle mødedeltagerne senere end 1 måned fra den lokale forhandling, og først på dette tidspunkt blev sagerne videreført.
Fagforeningen mente ikke, at 1-månedsfristen var sprunget, idet forhandlingen var fortsat frem til tidspunktet for alle mødedeltagernes underskrivelse af uenighedsreferatet, og idet beregningen af 1-månedsfristen skulle først regnes fra datoen for den sidst fremkomne underskrift.
Heroverfor mente arbejdsgiveren, at det på det fysiske møde stod klart, at der ikke kunne opnås enighed, og de efterfølgende drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af uenighedsreferatet kunne derfor ikke anses for en fortsat forhandling.
Forhandlingen var afsluttet på mødet
Opmanden fandt, at den lokale forhandling var afsluttet på dagen for det fysiske møde. Opmanden lagde vægt på, at det af uenighedsreferatet fremgik, at forhandlingen havde fundet sted på datoen for det fysiske møde, at arbejdsgiveren ikke var indstillet på at trække sagerne tilbage, og at der ikke kunne opnås enighed på mødet. De efterfølgende drøftelser måtte udelukkende anses for sproglige korrigeringer af uenighedsreferatet.
På den baggrund var der ikke grundlag for at anse forhandlingen for suspenderet eller genoptaget i den efterfølgende tid, og fristen for indbringelse af sagerne for et afskedigelsesnævn var sprunget.
Norrbom Vinding bemærker
- at afgørelsen bekræfter, at fristbestemmelser som udgangspunkt må forstås i overensstemmelse med deres ordlyd, hvorefter forhandlingen i den konkrete sag måtte anses for det fysiske forhandlingsmøde mellem parterne.
Norrbom Vinding repræsenterede arbejdsgiveren under sagen.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.