Medarbejderen røg med i faldet

Arbejdsgiver var ikke erstatningsansvarlig for en arbejdsulykke, hvor et skrivebord grundet en defekt faldt sammen og tog en medarbejder med i faldet.

Skrevet af

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren tilrettelægge og føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer bl.a. en pligt til at sikre og kontrollere arbejdspladsens indretning. I denne sag skulle Vestre Landsret tage stilling til, om en arbejdsgiver havde tilsidesat denne pligt og handlet ansvarspådragende, da et mangelfuldt skrivebord var årsag til en arbejdsulykke.

Sagen handlede om en medarbejder, der i forbindelse med en flytning til en ny afdeling hos arbejdsgiveren skulle rykke ind i et allerede møbleret kontor, hvor der bl.a. stod et skrivebord. Da medarbejderen viste kontoret frem til en kollega, besluttede de sig for at åbne et vindue. For at kunne åbne vinduet var det, grundet skrivebordets placering, nødvendigt at flytte skrivebordet nogle få centimeter.

Da de løftede skrivebordet, vippede bordbenet i medarbejderens side imidlertid ind under skrivebordet, hvilket medførte, at skrivebordet klappede sammen, og da medarbejderen holdt fast i bordpladen, blev medarbejderen trukket med i faldet. Efter arbejdsulykken havde medarbejderen hovedpine og flækkede endvidere både øjenbrynet og læben. Medarbejderen blev straks sygemeldt og var fuldtidssygemeldt i ca. 3 måneder, hvorefter hun genoptog arbejdet på deltid.

Kort efter ulykken undersøgte arbejdsgiveren det pågældende skrivebord og kunne konstatere, at årsagen til skrivebordets kollaps var, at bordbenet ikke havde været korrekt fastspændt, da metalbøjlen, som skulle holde bordbenet fast, manglede.

Ingen culpøs handling
Medarbejderen anlagde sag mod arbejdsgiveren og gjorde gældende, at arbejdsgiveren var ansvarlig for arbejdsulykken, og fremsatte krav om godtgørelse for svie og smerte. Medarbejderen mente, at arbejdsgiveren havde handlet culpøst ved ikke at have iværksat tiltag, som fx kontrol af bordets tilstand ved interne flytninger samt periodiske tilsyn, der kunne have nedbragt risikoen for uheld på grund af sikkerhedsmæssige mangler ved skrivebordet.

Byretten fandt, at arbejdsgiveren ikke havde handlet culpøst i forbindelse med arbejdspladsens indretning eller pligten til at føre tilsyn. Efter rettens vurdering havde skrivebordet stået i det pågældende kontor siden 2013, hvor professionelle flyttefolk havde sat det op. I den forbindelse lagde retten vægt på, at det måtte betragtes som en sædvanlig og forsvarlig arbejdsgang, at arbejdsgiveren havde anvendt professionelle flyttefolk til opsætningen.

Videre bemærkede retten, at et skrivebord ikke har en karakter, der gør, at det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt at føre løbende eller periodisk tilsyn. Endelig konstaterede retten, at arbejdsgiveren ikke kunne bebrejdes, at manglen ved skrivebordet ikke var bragt i orden tidligere, da manglen ikke umiddelbart havde været synlig.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. 

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at karakteren af et arbejdsredskab eller en arbejdsmetode kan have betydning for udstrækningen af arbejdsgiverens tilsynspligt, herunder i forhold til hvor ofte og i hvilket omfang arbejdsgiveren bør føre tilsyn, og
• at det indgår i vurderingen af, om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende, hvorvidt de af arbejdsgiveren fulgte arbejdsgange i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder indkøb og opstilling af arbejdsredskaber må anses for at være sædvanlige og forsvarlige. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.