Bortvisning for brud på tavshedspligt

Social- og sundhedsassistents videregivelse af fortrolige oplysninger til en borgers datter berettigede ikke en bortvisning. 

Skrevet af

Som en del af de almindelige pligter i ansættelsesforholdet skal medarbejdere udvise den fornødne diskretion om fortrolige forhold, de bliver bekendt med i løbet af deres ansættelsesforhold. Det er derudover lovfæstet i bl.a. forvaltningsloven og lov om forretningshemmeligheder, hvilke oplysninger der må anses for fortrolige. Spørgsmålet i denne faglige voldgiftssag var, om et brud på tavshedspligten kunne berettige en bortvisning.

Sagen handlede om en social- og sundhedsassistent, der var ansat i en privat virksomhed, der på vegne af kommuner leverer hjemmepleje til borgere. Af assistentens ansættelseskontrakt fremgik, at medarbejderen havde ubetinget tavshedspligt med hensyn til borgeres forhold, og at brud herpå ville blive betragtet som en grov misligholdelse.

Efter en telefonsamtale med en borgers datter sendte social- og sundhedsassistenten et skærmprint fra omsorgssystemet til datteren, der blandt andet indeholdt borgerens navn og CPR-nummer samt informationer om ændringer i hjemmeplejens ydelser.

Baggrunden herfor var, at borgerens datter ringede for at klage over ændringer i ydelserne til social- og sundhedsassistenten, hvorfor social- og sundhedsassistenten valgte at sende skærmprintet for at dokumentere over for datteren, at det ikke var hende, der havde ændret i hjemmeplejens ydelser.

Arbejdsgiveren bortviste på den baggrund social- og sundhedsassistenten for brud på hendes tavshedspligt, hvilket social- og sundhedsassistentens faglige organisation efterfølgende indbragte for en faglig voldgift.

Bortvisning ikke berettiget – men opsigelse var saglig
Opmanden fandt, at det var i strid med medarbejderens tavshedspligt at sende skærmprintet til borgerens datter, da oplysninger om borgerens forhold burde være forblevet fortrolige.

Ved vurderingen af, om dette udgjorde en grov misligholdelse, lagde opmanden vægt på, at oplysningerne i den konkrete sammenhæng ikke var af en særlig følsom karakter, og at medarbejderen havde handlet i en vanskelig situation, hvor hun forsøgte at forklare en beslutning om ændring af hjemmeplejens ydelser over for datteren.

Opmanden lagde derudover vægt på, at borgerens datter sandsynligvis allerede var bekendt med oplysningerne, og at medarbejderen havde sendt skærmprintet i et forsøg på at afværge yderligere misforståelser. På den baggrund fandt opmanden, at der ikke var tale om en tilstrækkelig grov misligholdelse til, at bortvisningen var berettiget.

Selvom bortvisningen således var uberettiget, fandt opmanden, at bruddet på tavshedspligten kunne berettige en opsigelse bl.a. i lyset af, at medarbejderen tidligere havde modtaget advarsler for sin opførsel og kommunikation.

Virksomheden blev derfor pålagt at betale løn i opsigelsesperioden, men frifundet for kravet om godtgørelse for urimelig opsigelse. 

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at selvom overtrædelser af tavshedspligten som udgangspunkt er alvorlige, forudsætter en bortvisning, at der er tale om væsentlig misligholdelse, hvilket afhænger af en konkret vurdering, uanset hvad der måtte fremgå af ansættelsesvilkårene. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.