I 2019 afsagde EU-Domstolen dom i den såkaldte Deutsche Bank-sag og fastslog, at EU’s medlemsstater er forpligtet til at pålægge arbejdsgivere at oprette et system til registrering af længden af medarbejderes arbejdstid. Registrering af arbejdstiden, sagde EU-Domstolen, er nødvendig for at kunne dokumentere, at arbejdstidsdirektivets regler om maksimal arbejdstid og daglig/ugentlig hviletid overholdes. Efter dommen stod det klart, at den danske lovgivning måtte ændres, så der blev et krav om registrering af arbejdstid. Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, og på baggrund af deres arbejde sendte Beskæftigelsesministeriet et udkast til lovforslag i høring i midten af september, som nu er blevet fremsat for Folketinget.
Det har tidligere været meldt ud, at kravet om registrering af arbejdstid skulle træde i kraft den 1. januar 2024 såvel for nyansatte som eksisterende medarbejdere, men det er nu blevet udskudt, så reglerne i stedet vil træde i kraft den 1. juli 2024. Arbejdsgivere har dermed fået væsentlig bedre tid til at indrette sig på de nye regler og sætte et system op til registrering af medarbejdernes arbejdstid.
Lovforslaget indeholder først og fremmest en regel om, at den enkelte medarbejders arbejdstid skal registreres i et objektivt og pålideligt system. Derudover bliver der krav til tilgængelighed og opbevaring af oplysningerne. Lovforslaget indeholder samtidig en mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om maksimal arbejdstid – de såkaldte selvtilrettelæggere. Endelig giver lovforslaget de mest repræsentative overenskomstparter mulighed for at indgå aftaler om forøget arbejdstid (”opt-out”), fx til brug for rådighedsvagter.
På dette webinar, der er målrettet arbejdsgiversiden, vil vi se nærmere på reglerne om arbejdstid og lovforslaget med særlig fokus på kravet om registrering af arbejdstid, og giver vores bud på, hvad der skal til for at leve op til de nye krav. Vi ser desuden på mulighederne for at undtage visse grupper af medarbejdere, der i større grad selv tilrettelægger deres arbejdstid. Endelig kommer vi rundt om lovforslagets anden del om muligheden for at indgå kollektive aftaler om forøget arbejdstid.
På webinaret vil vi blandt andet sætte fokus på: