Written by

Lovforslaget udmønter ét af elementerne fra ”Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi – Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder”, som blev indgået den 21. januar 2022 mellem regeringen og en række af Folketingets partier.

Formålet med lovforslaget er at indføre generelle krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold.

Den foreslåede lov vil som udgangspunkt gælde for alle arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, uanset branche, arbejdsområde eller varighed af indkvarteringen. Det afgørende vil være, om arbejdsgiveren efter en konkret vurdering er den, der reelt har stillet boligen til rådighed for ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet.

Hvis arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed for én eller flere ansatte, eller hvis arbejdsgiveren lejer eller på anden måde, fx via en mellemmand, organiserer en bolig til de ansatte, vil arbejdsgiveren være omfattet af loven.

Er der alene tale om, at arbejdsgiver formidler en kontakt med en eller flere udlejere, anses arbejdsgiver ikke for at stille bolig til rådighed. Situationen, hvor de ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil heller ikke være omfattet af loven.

Henset til lovforslagets bemærkninger må det antages, at der ikke gælder nogen nedre grænse for antallet af dage, som en arbejdsgiver skal stille en bolig til rådighed i for at være omfattet af loven. Loven vil dermed også finde anvendelse i den situation, hvor en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for en enkelt overnatning, eksempelvis som led i en forretningsrejse.

Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Overenskomsten skal gælde på hele det danske område.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være til indkvarteringen, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte.

Kravene forventes bl.a. at omfatte krav til soverum samt toilet- og badefaciliteter. Der vil blive fastsat yderligere krav til indkvarteringen, når indkvarteringen er længerevarende (på 7 eller flere dage inden for en periode på 14 dage).

Lovforslaget lægger endvidere op til, at arbejdsgivere, som indkvarterer én eller flere ansatte i en bolig, forpligtes til at udarbejde en indkvarteringsplan med oplysninger om indkvarteringen.

Derudover forslås det, at Arbejdstilsynet skal kunne føre tilsyn med, om boligerne overholder de krav, som vil blive nærmere fastsat ved bekendtgørelse. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse kunne udstede påbud. Endelig vil arbejdsgiver kunne straffes med en bøde, der som udgangspunkt udmåles til 10.000 kr. eller 25.0000 kr.

Der lægges i lovforslaget op til, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslaget, som blev fremsat umiddelbart inden statsministerens udskrivelse af valg, er i konsekvens af valgudskrivelsen principielt bortfaldet. Norrbom Vinding følger op på, om lovforslaget bliver genfremsat efter valget.

Norrbom Vinding bemærker

• at lovforslaget – hvis det efter valget bliver genfremsat og vedtaget – kan pålægge arbejdsgiver meget indgribende krav, når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte, idet lovforslaget lægger op til, at loven skal have et meget bredt anvendelsesområde.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.