Written by

I alle ansættelsesforhold gælder, at medarbejdere er forpligtede til selv at udføre det arbejde, som de er ansat til. Arbejdsgivere kan som en del af ledelsesretten fastsætte retningslinjer for, hvordan, hvornår og af hvem de enkelte arbejdsopgaver skal udføres, samt hvordan et eventuelt vagtbytte skal ske. I denne sag skulle byretten tage stilling til, om det var berettiget at bortvise en medarbejder, der havde fået en kollega til at overtage den sidste del af sin vagt juleaften, ovenikøbet efter at ledelsen klart havde tilkendegivet, at dette ikke var en mulighed, og som efterfølgende forsøgte at skjule dispositionen.

Sagen handlede om en hjemmevejleder, der var ansat på et kommunalt botilbud. Vagterne på botilbuddet var indrettet sådan, at den samme person havde vagt i hele den enkelte beboers vågne tid. Det helt klare udgangspunkt var derfor, at disse vagter – af hensyn til beboernes særlige behov – ikke kunne opdeles.

Da vagterne i juletiden skulle fastlægges, kunne medarbejderne til en start melde sig frivilligt ved at skrive sig op på en liste. Hjemmevejlederen meldte sig frivilligt til en halv vagt juleaften. Netop på den baggrund indskærpede ledelsen på et personalemøde, at vagterne heller ikke juleaften kunne opdeles. Da julevagterne ikke blev fordelt ad frivillighedens vej, blev de fordelt af ledelsen, og den pågældende hjemmevejleder fik da tildelt en vagt kl. 7:00-22:00 juleaften. Det huede hende ikke, og hun aftalte derfor med nattevagten, at han skulle tage den sidste del af hendes vagt, hvorefter hun gik hjem kl. 19:30.

Nogle dage senere registrerede hun et notat i botilbuddets journalsystem, som beskrev, hvad der var sket på hendes vagt – og dette også for tidspunkter, der lå efter, at hun var gået hjem. Vagtændringen blev aldrig meddelt til de planlægningsansvarlige, hvilket de interne retningslinjer for vagtbytte foreskrev, og hverken ledelsen eller lønkontoret blev orienteret, så hjemmevejlederen modtog også løn for arbejde, hun ikke havde udført.

Da ledelsen ved et tilfælde opdagede, at hjemmevejlederen var gået før hjem fra juleaftensvagten, benægtede hun indledningsvis, at hun havde forladt arbejdspladsen før tid. Først i forbindelse med den tjenstlige samtale indrømmede hun, at hun var gået, før vagten sluttede. Ledelsen valgte efter en nærmere undersøgelse af forløbet at bortvise hende. Det var hjemmevejlederen ikke tilfreds med, og der blev derfor anlagt sag mod kommunen.

Bortvisningen var berettiget
Retten fandt, at hjemmevejlederens handlinger udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Dels havde ledelsen meldt klart ud, at det ikke var tilladt at opdele vagterne, hvorfor den selvbestaltede vagtændring juleaften udgjorde en tilsidesættelse af en klar ledelsesinstruks. Hertil kom, at vagtændringen ikke var foretaget i overensstemmelse med de gældende generelle retningslinjer for vagtbytte, samt at hverken ledelsen eller lønkontoret var blevet orienteret, hvorfor hun tillige uberettiget havde modtaget løn for timer, som hun ikke havde arbejdet.

Derudover lagde retten vægt på, at hjemmevejlederen havde udarbejdet et journalnotat med arbejdsopgaver, som hun ikke havde udført, da de lå på et tidspunkt, efter hun var gået hjem, og at denne journalføring først var sket flere dage senere, uanset det måtte være klart for hjemmevejlederen, at de efterfølgende vagter anvendte noterne fra journalsystemet i deres arbejde med beboerne.

Endelig bemærkede retten, at hjemmevejlederen gentagne gange, da hun først blev spurgt af ledelsen, havde fastholdt, at hun var på arbejde indtil kl. 22:00 juleaften.

Bortvisningen var derfor berettiget, og kommunen blev frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen illustrerer grundsætningen om, at arbejdsforpligtelsen er personlig, og at medarbejdere derfor som udgangspunkt ikke må få andre til at udføre arbejdet i deres sted,
• at det udgør en alvorlig misligholdelse af et ansættelsesforhold, hvis en medarbejder forleder arbejdsgiver til at udbetale løn for arbejde, der ikke er udført, og
• at det forstærker alvorligheden af andre misligholdelser, hvis medarbejdere aktivt forsøger at skjule dispositionen eller forholder arbejdsgiver oplysninger herom.

Arbejdsgiver var under retssagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.