Written by
Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i aktindsigtssager – lovforslag fremsat
Justitsministeriet har fremsat et forslag til ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven med det formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt
Written by
Forfattere
I de senere år er der set en stigning af antallet af sager, hvor offentligt ansatte udsættes for vold, trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde. Regeringen ønsker derfor at ændre de nuværende regler om aktindsigt.
Udvidelse af adgang til at afslå aktindsigtsanmodninger
Med lovforslaget foreslås for det første at udvide adgangen i offentlighedsloven til at afslå anmodninger om aktindsigt, så chikanøse aktindsigtsanmodninger kan afslås, uanset at de ikke nødvendigvis er retsstridige. Videre sænkes tærsklen betydeligt for, hvornår en aktindsigtsanmodning kan siges at være motiveret af retsstridige eller chikanøse hensigter.
Ved vurderingen af en ansøgers chikanøse eller retsstridige hensigter vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete omstændigheder. Herudover vil myndigheden fremover også i et betragteligt omfang skulle inddrage den aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd over for myndigheden eller en af dennes ansatte.
Forslaget indebærer ikke en ændring af pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt.
Partsaktindsigtsanmodninger
Det foreslås videre, at en anmodning om partsaktindsigt efter forvaltningsloven skal kunne afslås, hvis det antages, at anmodningen har til hensigt at tjene et retsstridigt formål eller lignende. Forslaget indebærer ikke en ændring i retstilstanden, men er en lovfæstelse af det, der allerede var gældende.
Aktindsigt i offentligt ansattes navne i personalesager
Derudover indeholder lovforslaget en ændring af muligheden for at afslå aktindsigt efter offentlighedsloven i offentligt ansattes navne i personalesager med det formål at tage hensyn til offentligt ansattes tryghed.
Ændringen har først og fremmest til formål at beskytte offentligt ansatte i borgernære funktioner, hvis arbejde indebærer en høj risiko for konflikter med borgere, som fx ansatte i psykiatrien, kriminalforsorgen og politiet.
Efter omstændighederne kan der også være et tilsvarende beskyttelsesbehov for andre offentligt ansatte med borgernære funktioner, som fx medarbejdere i Skatteforvaltningen, hvorfor ændringen under visse omstændigheder også kan finde anvendelse for denne gruppe af offentligt ansatte.
Beskyttelsen vil derimod som udgangspunkt ikke finde anvendelse for offentligt ansatte, som i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt, som fx ansatte i departementer, styrelser eller lignende.
Det er en forudsætning for at nægte at udlevere den offentligt ansattes navn, at væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herfor. Udtaler den offentligt ansatte sig imod udlevering og begrunder dette, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere den pågældendes navn.
En generel og ubegrundet udmelding fra den offentligt ansatte om, at udlevering af dennes navn indebærer en utryghed, vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt til at nægte udlevering. Videre vil en hård eller ubehagelig tone eller tidligere uoverensstemmelser mellem den offentligt ansatte og den aktindsigtssøgende ikke kunne begrunde nægtelse af udlevering af navnet.
Lovforslaget vedrører alene adgangen til aktindsigt i konkrete personalesager efter offentlighedsloven, men det forudsættes i forarbejderne, at oplysninger om offentligt ansattes navne tillige vil kunne undtages fra andre sager ud fra samme beskyttelseshensyn.
Der er i lovforslaget lagt op til, at lovændringen skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Norrbom Vinding følger lovforslagets behandling og vender tilbage, når der er nyt. Når regelændringerne er endeligt vedtaget, vil Norrbom Vinding afholde et arrangement, hvor vi gennemgår de nye reglers betydning for behandlingen af aktindsigtssager.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere