Written by

Vanskelige afskedigelsessager løses ofte ved, at der indgås en fratrædelsesaftale. I sådanne tilfælde er det ikke ualmindeligt, at det nærmere – via såkaldte tavshedsklausuler – reguleres, hvad parterne efterfølgende må oplyse om bl.a. fratrædelsesaftalens indhold. Men kan offentlige myndigheder også indgå fratrædelsesaftaler, der indeholder tavshedsklausuler? Det har Folketingets Ombudsmand forholdt sig til i en nyere sag.

Sagen udsprang af, at en offentlig myndighed havde oplyst en borger om, at det ved indgåelse af fratrædelsesaftaler sædvanligvis ville være en del heraf, at aftalen gensidigt var underlagt fortrolighed. Indholdet af disse tavshedsklausuler relaterede sig dog som udgangspunkt kun til de økonomiske forhold, men ikke til eksempelvis baggrunden for fratrædelsesaftalen.

Folketingets Ombudsmand valgte herefter af egen drift at undersøge myndighedens anvendelse af tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler nærmere.

For vidtgående
Indledningsvis konstaterede Folketingets Ombudsmand, at langt fra alle oplysninger, som efter deres ordlyd var omfattet af de tavshedsklausuler, myndigheden havde anvendt, var at betragte som fortrolige efter lovgivningen. Derfor var spørgsmålet, om myndigheden på andet grundlag havde været berettiget til standardmæssigt at indgå fratrædelsesaftaler, som indeholdt tavshedsklausuler.

I den forbindelse understregede Folketingets Ombudsmand, at offentlige myndigheder ikke ensidigt kan udvide en medarbejders tavshedspligt til at omfatte oplysninger, som ikke i henhold til lovgivningen er undergivet tavshedspligt. Offentlige arbejdsgivere kan dog indgå fratrædelsesaftaler, hvor parterne – i et vist omfang – kan påtage sig forpligtelser eller fraskrive sig rettigheder, som de ville have haft ved en ensidig afskedigelse.

Det afgørende ved fratrædelsesklausuler er som følge heraf, at anvendelsen konkret sker under iagttagelse af bl.a. principperne om saglighed og proportionalitet – herunder henset til den ansattes ytringsfrihed. Derudover skal anvendelsen af tavshedsklausuler ske på en måde, som er forenelig med reglerne om aktindsigt.

Offentlige myndigheder kan som konsekvens heraf som udgangspunkt ikke standardmæssigt indgå fratrædelsesaftaler, som i henhold til tavshedsklausuler er underlagt fortrolighed. Der kan imidlertid – under iagttagelse af det nævnte ovenfor – forekomme situationer, hvor dette konkret er begrundet i vægtige saglige interesser, og hvor det dermed er berettiget. Forudsætningen er i sådanne tilfælde, at fortroligheden begrænses til de oplysninger, hvor sådanne hensyn gør sig gældende.

Over for Folketingets Ombudsmand havde myndigheden under sagen bl.a. oplyst, at praksis vedrørende tavshedsklausulerne var blevet ændret, og at klausulerne aldrig var blevet eller ville blive håndhævet. Folketingets Ombudsmand udtrykte derfor kritik af den tidligere praksis, men fandt ikke derudover anledning til at foretage sig yderligere i sagen.

Norrbom Vinding bemærker

• at offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke kan anvende tavshedsklausuler som standardvilkår ved indgåelse af fratrædelsesaftaler, men
• at det ifølge Folketingets Ombudsmand – på baggrund af en konkret vurdering – kan være berettiget for en offentlig myndighed at indgå en fratrædelsesaftale, som indeholder en tavshedsklausul.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.