U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

Written by

Rasmus Linding
Partner

Overlægen, der ville omplaceres

Det var ikke sagligt at afskedige en læge ansat som sektionsleder på grund af omstruktureringer. Lægen skulle have været tilbudt omplacering til en ledig stilling som overlæge

Offentlige arbejdsgivere bør almindeligvis forsøge at omplacere medarbejdere, der påtænkes afskediget på grund af omstruktureringer, hvis der inden for ansættelsesområdet er en ledig stilling, som medarbejderen vurderes at være i stand til at varetage. I denne faglige voldgiftssag skulle opmanden tage stilling til, om en styrelse havde iagttaget sin forpligtelse til at søge en medarbejder omplaceret.

Sagen handlede om en overlæge ansat i en styrelse under Sundhedsministeriet, som i marts 2020 tiltrådte en stilling som sektionsleder i en af styrelsens afdelinger med ansvar for blandt andet afdelingens COVID-19-håndtering, herunder organisering og ledelse af smitteteams.

I februar 2022 blev overlægen tildelt en skriftlig advarsel begrundet med, at hendes adfærd, kommunikation og samarbejde med såvel ledelse som medarbejdere ikke levede op til det forventede niveau hos en sektionsleder. Få dage senere modtog overlægen en høring over påtænkt afskedigelse begrundet i et fremtidigt reduceret behov for sektionsledere i afdelingen på grund af organisationsændringer.

I sit høringssvar over den påtænkte afskedigelse anmodede overlægen om, at hun som alternativ til afskedigelse blev omplaceret til en af tre stillinger som overlæge uden ledelsesansvar, der var ledige på høringstidspunktet. Overlægen havde forinden sin udnævnelse til sektionsleder varetaget en lignende overlægestilling uden ledelsesansvar, uden at dette havde givet anledning til påtaler.

Styrelsen meddelte imidlertid overlægen, at styrelsen nøje havde overvejet muligheden for at omplacere hende til en stilling uden ledelsesansvar, men at det efter en samlet vurdering af hendes kompetencer ikke var blevet vurderet muligt. Overlægen – og en anden sektionsleder – blev herefter afskediget.

Overlægens faglige organisation gjorde gældende, at afskedigelsen var usaglig, idet styrelsen burde have imødekommet overlægens ønske om at blive omplaceret til en af de ledige overlægestillinger uden ledelsesansvar, og at styrelsen ikke havde fremført noget grundlag for at antage, at hun ikke var fuldt ud kvalificeret til en sådan stilling.

Styrelsen gjorde heroverfor blandt andet gældende, at der ikke var pligt til at omplacere overlægen til en af de ledige overlægestillinger uden ledelsesansvar, da styrelsen havde vurderet, at overlægen ikke samlet set havde de kompetencer, der var nødvendige, for at kunne varetage en sådan stilling, idet blandt andet den manglende samarbejdsevne havde spillet en ikke uvæsentlig rolle ved denne vurdering.

Vurderingen var ikke nærmere underbygget
Uenigheden endte i en faglig voldgift, hvor overlægen fik medhold.

Opmanden lagde i afgørelsen særlig vægt på, at overlægen tidligere uden problemer havde varetaget en overlægestilling uden ledelsesansvar, og at den skriftlige advarsel vedrørte overlægens adfærd som leder – og således ikke overlægens faglige kompetencer – og i øvrigt angik en adfærd, der kunne rettes op på. Hertil lagde opmanden efter de afgivne forklaringer for voldgiftsretten til grund, at styrelsen anså overlægen for fagligt dygtig.

På den baggrund udtalte opmanden, at det under disse omstændigheder måtte kræves, at styrelsens udsagn om, at det efter en samlet vurdering af overlægens kompetencer ikke var muligt at omplacere hende til den ønskede stilling uden ledelsesansvar, var nærmere underbygget.

Da styrelsen ikke var fremkommet med noget under bevisførelsen, der konkret underbyggede vurderingen, fandt opmanden, at afskedigelsen ikke var saglig.

Overlægen blev tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 100.000 kr.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen bekræfter udgangspunktet om, at der alene er pligt til at søge en overtallig medarbejder omplaceret til en anden ledig stilling inden for samme ansættelsesområde, hvis medarbejderen – eventuelt efter en kort oplæring – vurderes at være i stand til at varetage stillingen på tilfredsstillende vis, men

  • at det er vigtigt, at arbejdsgiveren rent faktisk foretager og underbygger en vurdering af, hvorvidt den overtallige medarbejder konkret må anses for at have de fornødne kompetencer til at varetage en ledig stilling, navnlig i de tilfælde, hvor det bliver vurderet, at en omplacering ikke er mulig på grund af medarbejderens manglende kompetencer.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.