Written by

Under ansættelsesforholdet gælder den almindelige loyalitetspligt for medarbejdere, der bl.a. forhindrer udøvelse af konkurrerende virksomhed. Efter fratrædelsen beskytter markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder mod visse handlinger, fx brug af arbejdsgiverens forretningshemmeligheder. Medarbejderen er dog fri til at konkurrere mod den tidligere arbejdsgiver efter fratrædelsen inden for lovens rammer. En videre beskyttelse af den tidligere arbejdsgiver kræver, at der er aftalt kunde- og/eller konkurrenceklausuler. Men hvilke beviser skal arbejdsgiveren kunne lægge på bordet for at kunne godtgøre, at en fratrådt medarbejder har handlet i strid med sine forpligtelser? Det var omdrejningspunktet i denne sag for Sø- og Handelsretten.

Sagen handlede om en medarbejder hos et reklamebureau, der opsagde sin stilling for at starte en konkurrerende virksomhed. Reklamebureauet erfarede efterfølgende, at medarbejderen havde angivet bureauets kunder på sin egen hjemmeside, og at nogle kunder var skiftet til den nye virksomhed. Bureauet undersøgte sagen nærmere og endte med at bortvise medarbejderen med tilbagevirkende kraft fra misligholdelsestidspunktet og rejse krav efter markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder.

Under sagen var spørgsmålet for det første, om medarbejderen havde givet besøgende på sin nye hjemmeside vildledende oplysninger ved uden samtykke at fremhæve reklamebureauets kunder og dermed havde snyltet på deres arbejde.

For det andet var spørgsmålet, om medarbejderen groft havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved at hverve kunder fra reklamebureauet i sin opsigelsesperiode på baggrund af viden om interne prisoplysninger og ved at markedsføre sin virksomhed på Trustpilot, og om det på den baggrund var berettiget at bortvise med tilbagevirkende kraft.

Reklamebureauet fremlagde korrespondance mellem medarbejderen og tidligere kunder i reklamebureauet, screenshots fra medarbejderens nye hjemmeside og screenshots fra Trustpilot dateret under medarbejderens opsigelsesperiode. Medarbejderen afviste at have handlet i strid med sine forpligtelser og gjorde gældende, at bureauet ikke havde dokumenteret andet.

Bevisbyrden var ikke løftet
Sø- og Handelsretten fandt, at fremhævelsen af reklamebureauets kunder på medarbejderens hjemmeside var egnet til at vildlede og dermed skade bureauet. Bureauet havde ikke dokumenteret at have lidt et tab, men blev tilkendt en skønsmæssig fastsat godtgørelse på 25.000 kroner for markedsforstyrrelse.

I forhold til spørgsmålet om bortvisningen og overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder fandt Sø- og Handelsretten det ikke bevist, at medarbejderen havde benyttet bureauets forretningshemmeligheder til at hverve kunder til sin nye virksomhed, eller at medarbejderen havde markedsført sin konkurrerende virksomhed i opsigelsesperioden.

Endelig bemærkede Sø- og Handelsretten, at en bortvisning med tilbagevirkende kraft ikke vil kunne medføre en pligt til tilbagebetaling af løn, fordi medarbejderen ikke havde været fritstillet, og der dermed var tale om løn for udført arbejde.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen er et eksempel på, at det påhviler arbejdsgiver at løfte bevisbyrden for, at en medarbejder har handlet i strid med sine forpligtelser i forbindelse med opsigelse og – i dette tilfælde – opstart af konkurrerende virksomhed, og
• at det efter omstændighederne kan være en vanskelig bevisbyrde at løfte, fx i tilfælde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at medarbejderen har anvendt arbejdsgiverens forretningshemmeligheder i forbindelse med etablering af sin egen virksomhed.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.