Written by

Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at et påbud, fx en opsigelse, anses for at have virkning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til modtageren. Hvis afsenderen er bevidst om, at påbuddet ikke vil komme til modtagerens kendskab inden en given frist, kan udgangspunktet dog somme tider modificeres. I denne sag skulle Østre Landsret vurdere, om en virksomheds opsigelse af en økonomidirektør, som var sendt pr. mail under dennes ferie og efter sædvanlig arbejdstid den 31. december, havde virkning fra samme dag eller fra det tidspunkt, opsigelsen kom til økonomidirektørens kendskab.

Den 31. december 2019, kl. 16:32, modtog en økonomidirektør en opsigelse fra sin arbejdsgiver. Opsigelsen blev sendt til økonomidirektørens arbejdsmail. Økonomidirektøren var gået på ferie den 20. december og var således på ferie, da opsigelsen blev fremsendt. Først da økonomidirektøren mødte på arbejde den 2. januar, så han mailen med opsigelsen og kvitterede samtidig for modtagelsen.

Virksomheden var af den opfattelse, at opsigelsen havde virkning fra den 31. december 2019, mens økonomidirektøren mente, at opsigelsen først havde virkning fra den 2. januar 2020, og at han derfor havde ret til løn i 1 måned mere, end virksomheden betalte. Da der ikke kunne opnås enighed, gik økonomidirektøren til domstolene.

Økonomidirektøren havde en arbejdstelefon og -computer, som han lejlighedsvis arbejdede på uden for sædvanlig arbejdstid, hvilket der var enighed om under sagen. Derimod var der uenighed om omfanget af arbejdet uden for arbejdstid, idet økonomidirektøren under sagen forklarede, at han som udgangspunkt lagde arbejdsudstyret på sit hjemmekontor i kælderen uden for arbejdstid og under ferie, og at han som udgangspunkt i disse tidsrum var ”offline”.

Opsigelsen havde virkning fra modtagelsen
Byretten bemærkede, at den primære kommunikationsform i virksomheden var mails, og at det var godtgjort, at økonomidirektøren læste og sendte mails uden for sædvanlig arbejdstid, herunder i weekender. Herefter bemærkede byretten, at økonomidirektøren ikke havde informeret virksomhedens ledelse om, at han var ”offline” i sin juleferie, samt at han ikke havde sat autosvar på sin arbejdsmail om, at han ikke læste mails i sin juleferie, selvom der var kutyme herfor i virksomheden, når man var utilgængelig.

På den baggrund fandt byretten, at opsigelsen var afleveret på en sådan måde, at virksomheden med rimelighed kunne forvente, at den kom til økonomidirektørens kendskab den 31. december 2019, hvorfor den havde retsvirkning fra denne dag.

Østre Landsret bemærkede, at det ikke var godtgjort, at virksomheden ikke havde regler om eller kutyme for, at der skulle anvendes et autosvar, hvis man var utilgængelig, herunder i ferier.

Uanset dette tiltrådte landsretten, at opsigelsen havde retsvirkning fra den 31. december 2019, fordi den var afleveret på en sådan måde, at virksomheden med rimelighed kunne forvente, at opsigelsen var kommet til økonomidirektørens kendskab inden den 1. januar 2020. Østre Landsret frifandt derfor virksomheden.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer det klare udgangspunkt om, at et påbud, herunder en opsigelse, har retsvirkning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til modtageren, hvorfor en opsigelse sendt til en arbejdsmail som udgangspunkt anses for at have virkning fra det tidspunkt, den er modtaget, og
• at dette også er tilfældet, selvom mailen er sendt uden for sædvanlig arbejdstid eller under medarbejderens ferie – i hvert fald hvis det kan godtgøres, at medarbejderen sædvanligvis læser sine mails uden for sædvanlig arbejdstid og/eller i sin ferie, men
• at arbejdsgivere dog opfordres til (også) at orientere om en opsigelse på anden vis, fx ved en telefonsamtale, hvis arbejdsgiveren er vidende om, at en medarbejder muligvis ikke vil få kendskab til en opsigelse inden for en given frist, fx inden et månedsskifte.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.