Written by

Loyalitetspligten i ansættelsesforhold indebærer, at medarbejderen ikke må skade arbejdsgiverens interesser. Udviser medarbejderen illoyal adfærd, kan arbejdsgiveren efter omstændighederne kræve erstatning, hvis arbejdsgiveren har lidt et tab, og de almindelige betingelser er opfyldt. Erstatningskrav kan fx opstå ved tab af omsætning som følge af medarbejderens handlinger. Det var også omdrejningspunktet i denne sag ved landsretten.

Sagen handlede om en sælger, som siden 2017 havde været ansat i et finansieringsselskab, hvor han havde ansvaret for en række kunder. Ifølge ansættelseskontrakten var han forpligtet til at stille hele sin arbejdskraft til rådighed for finansieringsselskabet. Bibeskæftigelse krævede særskilt aftale.

I juni 2019 opsagde sælgeren ansættelsesforholdet. Kort før sin fratræden blev sælgeren imidlertid bortvist, da finansieringsselskabet blev bekendt med, at han siden starten af 2019 uden at oplyse herom havde været involveret i opbygningen af en leasingportal, som han i juni 2019 tilmeld havde præsenteret for en af finansieringsselskabets vigtige kunder.

Den pågældende kunde var efterfølgende blevet kunde hos leasingportalen, mens finansieringsselskabets volumen vedrørende kunden var faldet med ca. 80 %. Derfor mente finansieringsselskabet – ud over at bortvisningen var berettiget – at sælgeren skulle betale erstatning for den mistede omsætning.

Kunden var allerede på vej ud
Landsretten konstaterede indledningsvist, at forberedelseshandlingerne til leasingportalen, som sælgeren havde foretaget frem til juni 2019, ikke udgjorde et forsøg på konkurrerende virksomhed. Det var heller ikke godtgjort, at sælgeren ikke i denne periode skulle have stillet hele sin arbejdskraft til rådighed inden for rammerne af ansættelseskontrakten.

Anderledes forholdt det sig imidlertid fra juni 2019 og frem, hvor leasingportalen var funktionsdygtig. Landsretten fremhævede, at sælgeren ikke havde fået finansieringsselskabets godkendelse af bibeskæftigelsen, ligesom sælgeren havde introduceret finansieringsselskabets kunde for leasingportalen i juni 2019. Dette udgjorde illoyal adfærd og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Bortvisningen var derfor berettiget.

I forhold til spørgsmålet om erstatning mente landsretten imidlertid ikke, at finansieringsselskabet havde dokumenteret at have lidt et tab som følge af medarbejderens handlinger. En medarbejder hos kunden havde nemlig under sagen forklaret, at kunden under alle omstændigheder i 2019 ville have valgt en anden finansieringsløsning.

Derudover bemærkede landsretten, at finansieringsselskabets omsætning på den pågældende kunde var steget betydeligt, efter at sælgeren blev ansat. Det var derfor sandsynligt, at en nedgang i omsætningen også havde sammenhæng med, at sælgeren ophørte med at arbejde for finansieringsselskabet.

Landsretten fandt derfor ikke, at der var grundlag for at pålægge medarbejderen at betale erstatning. Byretten var i forhold til erstatningskravet kommet til det modsatte resultat.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen, der er konkret begrundet, illustrerer, at det kan være relevant som arbejdsgiver at overveje, om en medarbejder, som har udvist illoyal adfærd og derved har misligholdt sit ansættelsesforhold, også har pådraget sig et erstatningsansvar, fx ved mistet omsætning, men
• at erstatningsansvar forudsætter, at de almindelige betingelser er opfyldt, herunder at der foreligger et dokumenteret tab, og at virksomheden godtgør, at der er årsagsforbindelse mellem tabet og medarbejderens handlinger.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.