Written by

Fællestillidsrepræsentanter skal fremme og vedligeholde gode samarbejdsforhold på arbejdspladsen og har en forpligtelse til at gribe ind over for medlemmers uacceptable adfærd. I denne sag skulle Arbejdsretten tage stilling til om en arbejdsgivers beslutning om at fritage to fællestillidsrepræsentanter fra tjeneste og efterfølgende tildele dem advarsler var berettiget, eller om arbejdsgiveren havde misbrugt sin ledelsesret og/eller havde optrådt organisationsfjendtligt.

Sagen handlede om to fællestillidsrepræsentanter, som var blevet fritaget fra tjeneste og efterfølgende havde fået tildelt advarsler, fordi de ikke havde grebet ind over for medlemmers uacceptable adfærd under afholdelsen af et medlemsmøde i arbejdsgivers lokaler. Under medlemsmødet havde et medlem haft spørgsmål til opbevaringen af personoplysninger, da medlemmet mente, at arbejdsgiveren opbevarede personaleoplysninger i et ulåst arkivskab på kontoret. Personalesagerne var allerede arkiveret elektronisk, men ved en fejl var enkelte dokumenter ikke fjernet fra hængemapperne i det ulåste arkivskab. Det medførte, at flere under mødet havde været på arbejdsgiverens kontor og havde set efter dokumenter i egne hængemapper, og en medarbejder havde fjernet et dokument fra hængemappen. Arbejdsgiveren blev bekendt med, hvad der var sket under mødet, da den ene fællestillidsrepræsentant den efterfølgende dag rettede henvendelse. Arbejdsgiveren besluttede at fritage fællestillidsrepræsentanterne fra tjeneste, mens forholdene blev undersøgt nærmere. Ved undersøgelsen fandt arbejdsgiveren ikke forhold, der kunne begrunde en bortvisning, men der var grundlag for at tildele fællestillidsrepræsentanterne advarsler.

Arbejdsgiverens reaktion var berettiget
Arbejdsretten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering hverken i forhold til tjenestefritagelsen, som retten fandt rimelig og proportional, eller i grundlaget for tildelingen af advarslerne. Arbejdsgiveren havde ikke misbrugt ledelsesretten og/eller handlet organisationsfjendtligt, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

• at det påhviler organisationen at løfte bevisbyrden for, at arbejdsgiveren har udvist en adfærd, der kan karakteriseres som misbrug af ledelsesretten og/eller organisationsfjendtlig adfærd, og
• at der tilkommer arbejdsgiveren en vis skønsmargin i udøvelsen af ledelsesretten, og at det ligger inden for rammerne af ledelsesretten at iværksætte en nærmere undersøgelse af de faktiske forhold, træffe beslutning om tjenestefritagelse og tildeling af ansættelsesretlige sanktioner mv.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.