U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

23.11.2022 | Employment law

Written by

Yvonne Frederiksen
Partner LLM

Fra den ene erstatning til den anden

Vestre Landsret fandt, at det var berettiget for en skadevolder at standse udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ifølge erstatningsansvarsloven har den skadelidte ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er er muligt at skønne over vedkommendes fremtidige erhvervsevne. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover, vil der være ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Spørgsmålet i denne sag var, hvorvidt en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde standset skadevolders forpligtelse til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og hvorvidt der ved opgørelsen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skal ske fradrag for ikke afholdte feriedage.

Sagen handlede om en lønmodtager, der var ude for en arbejdsulykke i 2011, hvilket arbejdsgiveren anerkendte ansvaret for. I de efterfølgende år traf Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) flere midlertidige afgørelser om lønmodtagerens erhvervsevnetab, der alle fastsatte dette til over 15 %.

I medfør af erstatningsansvarslovens § 10 blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fastsatte lønmodtagerens erhvervsevnetab til 50 %. På den baggrund stoppede arbejdsgiveren udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Lønmodtageren anlagde sag mod arbejdsgiveren og gjorde gældende, at arbejdsgiveren var forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der blev truffet en endelig afgørelse om lønmodtagerens erhvervsevnetab af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fordi der ifølge retspraksis ikke må opstå ”et hul” mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for erhvervsevnetab, hvilket de facto var sket i den konkrete sag.

Endvidere gjorde lønmodtageren gældende, at han havde ret til tabt arbejdsfortjeneste for ikke afholdte feriedage, hvilket arbejdsgiveren afviste, idet der ikke havde været en feriehindring.

Berettiget at stoppe udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Byretten og landsretten fandt samstemmende, at en skadevolder kan ophøre med at udbetale tabt arbejdsfortjeneste, hvis denne har udøvet et rimeligt skøn over skadelidtes fremtidige erhvervsevne og fundet, at denne udgør 15 % eller derover, eller indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fastslår dette. Lønmodtagerens ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var derfor ophørt på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse. Det ændrer ikke herved, at arbejdsgiveren endnu ikke havde udbetalt erhvervsevnetabserstatningen.

I forhold til spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste for ikke afholdte feriedage fandt begge instanser, at da lønmodtageren ikke havde været forhindret i at afholde ferien, havde han ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste for disse dage.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et godt eksempel på, at indhentelse af en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bruges som grundlag for at sikre, at der ikke påløber yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.