Written by

Kommissionen begrunder sit forslag med, at digitale platformes rolle på det europæiske arbejdsmarked er stødt voksende. Kommissionen ser derfor et tilsvarende behov for, at de, der udfører arbejde gennem en platform, sikres rimelige arbejdsvilkår.

Personer, der arbejder gennem en digital platform inden for EU, betragtes oftest som selvstændige erhvervsdrivende, hvilket betyder, at de ansættelsesretlige og arbejdsmiljøretlige regler ikke finder anvendelse. Ifølge Kommissionen er det imidlertid ofte forkert at betragte platformsarbejdere som selvstændige, fordi de digitale platforme i mange tilfælde udøver kontrol med udførelsen af arbejdet og derfor reelt indtager rollen som arbejdsgiver.

Retlig formodning for ansættelsesforhold
Et af de centrale elementer i direktivforslaget er derfor, at der indføres en retlig formodning for, at der er tale om et ansættelsesforhold, hvis mindst to af følgende betingelser er opfyldt:

• At aflønningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i praksis
• At det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overholder specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren af tjenesten eller udførelsen af arbejdet
• At arbejdets udførelse overvåges, eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej
• At friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere
• At muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredjemand i praksis begrænses

Hvis mindst to af betingelserne er opfyldt, vil platformsarbejderen skulle betragtes som ansat af platformsudbyderen. Hvis platformsudbyderen er uenig, vil udbyderen skulle bevise, at betingelserne ikke er opfyldt.

Ud over reglerne om retlig formodning indeholder direktivforslaget en række andre regler, herunder forslag om at beskytte platformsarbejdere, som klager over overtrædelser af direktivet, mod ugunstig behandling.

Vi følger direktivets videre behandling og vender tilbage, når der er nyt. Direktivet skal behandles af både Europa-Parlamentet og Rådet og vil skulle vedtages begge steder, før det kan træde i kraft. Hvis direktivforslaget vedtages, vil medlemsstaterne have en frist på 2 år til at implementere direktivet i national ret.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.