Written by
De nye regler for hjemmearbejde er trådt i kraft – og også på hjemmearbejdspladsen kan der ske arbejdsulykker
De nye regler for, hvornår arbejdsmiljøreglerne om arbejdsstedets indretning gælder for hjemmearbejdspladsen, er nu trådt i kraft. Og da hjemmearbejde er blevet mere udbredt, er det samtidig blevet ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvornår en ulykke sket i tilknytning til hjemmearbejde kan være en arbejdsulykke.
Nye regler om hjemmearbejde
De nye arbejdsmiljøregler for hjemmearbejdspladsen er trådt i kraft. Regelændringen medfører en lempelse for arbejdsgiver, da kravene til indretningen af hjemmearbejdspladsen ved skærmarbejde nu først gælder, når medarbejderen regelmæssigt arbejder hjemme mere end 2 dage om ugen i gennemsnit.
Når betingelsen om regelmæssigt hjemmearbejde ved en skærm mere end 2 dage om ugen er opfyldt, betyder det blandt andet, at arbejdsgiver må sikre sig, at medarbejderen har det fornødne inventar og udstyr til rådighed. Arbejdsgiver må i relation til indretning af hjemmearbejdspladsen sikre sig, at medarbejderen har et bord og en stol, der muliggør hensigtsmæssige arbejdsstillinger, og at der er korrekt belysning og en indstillelig skærm frigjort fra tastaturet.
En ny opsamlingsregel tager desuden højde for medarbejdere, som arbejder på forskellige arbejdssteder. Hvis en medarbejder samlet set arbejder ved en skærm mere end 2 dage om ugen i gennemsnit, men medarbejderen ikke udfører skærmarbejde mere end 2 dage på noget enkelt arbejdssted, skal medarbejderens hjemmearbejdsplads leve op til reglerne om indretning af skærmarbejdspladser, medmindre arbejdsgiver stiller en passende skærmarbejdsplads til rådighed på et af de andre arbejdssteder.
Arbejdstilsynet har i forbindelse med ændringen udgivet en ny vejledning om hjemmearbejde og har samtidigt opdateret sin vejledning om skærmarbejde.
Arbejdsulykker på hjemmearbejdspladsen
Når medarbejdere arbejder hjemme, kan der – ligesom på den ordinære arbejdsplads – ske ulykker. Sker en skade, mens medarbejderen er på arbejdspladsen, er der i praksis en formodning for, at skaden er en arbejdsskade.
Sker en skade i forbindelse med hjemmearbejde, er der ikke den samme formodning for, at skaden er sket som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under. Grænsen mellem private og arbejdsmæssige forhold er mere flydende, når arbejdet udføres hjemmefra, hvorfor det kan være vanskeligere at afgøre, hvorvidt der er tale om en arbejdsulykke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Ankestyrelsen har på baggrund af fire principielle afgørelser udgivet en principmeddelelse, der fastslår, hvor langt arbejdsgivers ansvar rækker i forbindelse med skader opstået under eller i tilknytning til hjemmearbejde.
Ifølge Ankestyrelsen skal der foretages en konkret vurdering af hændelsen, hvor udgangspunktet tages i, om den tilskadekomne medarbejders færden på skadestidspunktet havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet, og hvor skadelidte skal sandsynliggøre en årsagsforbindelse mellem ulykken og arbejdet.
De fire principielle afgørelser fra Ankestyrelsen er illustrative for denne vurdering.
I den første sag pådrog medarbejderen sig en skade, da vedkommende faldt under en gåtur i løbet af arbejdsdagen. I den anden sag var medarbejderen, umiddelbart efter et virtuelt møde, gået ud i sin gård for at ”tænke”. På vej ind igen for at ringe til en kollega faldt vedkommende og pådrog sig en skade. I begge disse sager vurderede Ankestyrelsen, at de tilskadekomne ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da den pågældende færden ikke havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet.
Den tredje sag drejede sig om en medarbejder, der i forbindelse med et toiletbesøg i løbet af hjemmearbejdsdagen faldt op ad to trappetrin og pådrog sig en skade. Her fandt Ankestyrelsen, at medarbejderens færden havde den fornødne tilknytning til arbejdet, ligesom der i sagen ikke var beskrevet private forhold, der begrundede toiletbesøget, hvorfor der var tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Tilsvarende i fjerde og sidste sag, der omhandlede en medarbejder, der havde indrettet et hjemmekontor i sin kælder, mens toilet- og køkkenfaciliteter var i stueetagen. Her pådrog medarbejderen sig en skade ved et fald på trappen i forbindelse med toiletbesøg og afhentning af forsyninger i køkkenet, hvilket tillige blev anset for en arbejdsskade.
Norrbom Vinding bemærker
- at arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at regelmæssigt overarbejde, weekendarbejde og arbejdsdage af varierende længde kan have betydning for, om en medarbejder anses for at arbejde hjemmefra mere end 2 dage om ugen i gennemsnit, og om kravene til indretningen af hjemmearbejdspladsen ved skærmarbejde derfor finder anvendelse, og
- at Ankestyrelsens principmeddelelse fastslår, at når en medarbejder kommer til skade i forbindelse med hjemmearbejde, gælder der ikke den samme formodning for, at skaden skyldes arbejdet, som almindeligvis gælder, når en medarbejder kommer til skade på arbejdspladsen. Den hjemmearbejdende medarbejder, der kommer til skade, må derfor sandsynliggøre en årsagsforbindelse mellem ulykken og arbejdet, hvis skaden skal anerkendes som en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.