Written by

Hvis en arbejdstager gør en opfindelse som led i sin ansættelse, og hvis udnyttelsen af opfindelsen falder inden for arbejdsgivers arbejdsområde, er arbejdstager forpligtet til at underrette arbejdsgiver. Sø- og Handelsretten skulle i denne sag tage stilling til, om pligten var overholdt.

Sagen drejede sig om en udviklingsingeniør, der var ansat i en virksomhed, der udvikler og fremstiller høreapparater. Under sin ansættelse gjorde ingeniøren en opfindelse i form af en særlig algoritme. Ingeniøren udarbejdede en teknisk rapport, der beskrev opfindelsen, og han gav også en præsentation, hvor opfindelsen var overfladisk beskrevet.

Et års tid efter fratrådte ingeniøren. Han oprettede en virksomhed og indgav i den sammenhæng ansøgning om patent på algoritmen. Den tidligere arbejdsgiver indgav ca. 4 år herefter ligeledes en ansøgning efter at være blevet underrettet om opfindelsen af en medopfinder.

Arbejdsgiveren lagde sag an mod ingeniøren og gjorde bl.a. gældende, at ingeniøren ikke behørigt havde underrettet arbejdsgiveren om opfindelsen. Ingeniøren henviste bl.a. til, at der ikke stilles særlige formkrav efter lov om arbejdstagers opfindelser til, hvordan en orientering af arbejdsgiver kan ske, og at arbejdsgiveren havde modtaget de fornødne oplysninger til at vurdere opfindelsen.

Ikke godt nok
Sø- og Handelsretten udtalte indledningsvis, at det påhviler en arbejdstager at bevise, at der er foretaget en behørig underretning om en opfindelse, og at denne underretning ikke alene skal vedrøre de tekniske eller kommercielle forhold, men ligeledes spørgsmålet om retten til opfindelsen.

Retten fandt, at hverken indholdet eller formålet med rapporten eller præsentationen var at give meddelelse om opfindelsen, og at ingen af disse tiltag var egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at der var tale om en opfindelse, som arbejdsgiveren kunne gøre krav på.

Desuden understregede retten, at ingeniøren let kunne have overholdt sin pligt bl.a. ved at anvende arbejdsgivers it-system for indberetning af opfindelser, som ingeniøren desuden havde brugt to gange tidligere. Endelig fastslog retten, at medopfinderens underretning ikke kunne anses for en opfyldelse af ingeniørens underretningspligt.

På den baggrund konkluderede retten, at ingeniøren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var sket underretning af arbejdsgiveren, hvorfor opfindelsen tilhørte arbejdsgiveren.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen illustrerer det klare udgangspunkt, at opfindelser gjort som led i tjenesten tilhører arbejdsgiveren, ligesom dommen fastslår, at det er arbejdstageren, der har bevisbyrden for at have underrettet arbejdsgiveren om en opfindelse, og
• at det tydeligt bør fremgå af underretningen, at der er tale om en meddelelse efter lov om arbejdstagers opfindelser, hvorefter der skal tages stilling til spørgsmålet om rettighederne til opfindelsen.

Sagen blev forsøgt anket til Højesteret, der dog afviste anken under henvisning til, at betingelserne for anke ikke var opfyldt efter retsplejelovens § 368, stk. 4, 2. punkt.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.