Rejsegodtgørelse som en del af lønnen

EU-Domstolen fandt, at det ikke var forskelsbehandling på grund af køn, at piloter og kabinepersonale ikke modtog de samme diætbeløb, selvom de arbejdede på de samme fly.

Skrevet af

Ifølge artikel 4 i ligebehandlingsdirektivet, som i Danmark er implementeret i ligelønsloven, må der ikke ske hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår lønelementer eller lønvilkår, når der er tale om det samme arbejde eller arbejde, som tillægges samme værdi. Derudover følger det af direktivets artikel 14, der er implementeret i ligebehandlingsloven, at der ikke må finde forskelsbehandling sted ved fastsættelse af ansættelses- og arbejdsvilkår.

Sagen handlede om det spanske luftfartsselskab Air Nostrum, der udbetalte lavere diætbeløb til kabinepersonalet, hvoraf 94 % var kvinder, og 6 % var mænd, sammenlignet med piloterne, hvoraf 6,29 % var kvinder, og 93,71 % var mænd. Diætbeløbet, som blev udbetalt med en fast takst, var 75 % højere for piloterne end for kabinepersonalet, men skulle dække de samme udgifter forbundet med udstationering. Årsagen til de forskellige diætbeløb var, at de to grupper var underlagt forskellige overenskomster.

Ved fremstillingen af det præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen lagde den forelæggende ret til grund, at de omtvistede diætbeløb ikke udgjorde en del af medarbejdernes løn, idet diæterne ikke blev udbetalt som modydelse for en arbejdsydelse. Den forelæggende ret lagde i stedet til grund, at diætbeløbene var en del af de ansattes arbejdsvilkår.

Den forelæggende ret ønskede derfor belyst, hvorvidt der ved udbetalingen af de højere diætbeløb til piloterne forelå forskelsbehandling på grund af køn med hensyn til de ansattes arbejdsvilkår.

Løngode eller arbejdsvilkår
EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at eftersom diætbeløbene fast skulle dække visse udgifter forbundet med tjenesterejser afholdt som led i medarbejdernes ansættelse i luftfartsselskabet, udgjorde diætbeløbene en del af medarbejdernes løn. EU-Domstolen fandt på den baggrund, at vurderingen af, om de forskellige diætbeløb var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, afhang af, om der var tale om samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

EU-Domstolen udtalte, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til en række faktorer, herunder arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår. EU-Domstolen fastslog derefter, at piloter og kabinepersonale ganske åbenbart ikke udfører samme arbejde. Henset til den uddannelse, der kræves for at udøve piloterhvervet, og det ansvar, der er forbundet med dette erhverv, fandt EU-Domstolen endvidere, at piloter og kabinepersonale ikke varetager arbejde af samme værdi.

EU-Domstolen fandt derfor, at overenskomstens bestemmelser, hvorefter der blev udbetalt højere diætbeløb til piloter, ikke udgjorde forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsdirektivet.

Norrbom Vinding bemærker:

EU-Domstolen understreger med afgørelsen, at diætbeløb eller rejsegodtgørelse, som med et fast beløb udbetales til at dække visse udgifter afholdt i forbindelse med medarbejderes ansættelse, skal anses for at udgøre en del af medarbejdernes løn i relation til spørgsmålet om ligeløn. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.