U

Viden

Nyheder

Specialer hidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

Indlæser Begivenheder

« Arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Myndigheders erstatningsansvar for menneskerettighedskrænkelser del I – sager om overgreb mod børn

12. september 2024 @ 10:00 - 11:00

Myndigheders erstatningsansvar for menneskerettighedskrænkelser del I – sager om overgreb mod børn

Norrbom Vinding har bistået og bistår fortsat forskellige myndigheder i en række af de mest principielle sager vedrørende påståede krænkelser af menneskerettighederne. I to webinarer deler vi ud af vores omfattende erfaringer med håndteringen af denne sagstype. Det første webinar vil fokusere på sager om overgreb mod børn, mens det andet vil fokusere på sager om det, der bredt kan betegnes som sager om velfærdsydelser, bl.a. i forhold til handicapområdet.

12

september 2024
Kl. 10.00 – 11.00

Deltagelse i webinaret er gratis

Myndigheder bliver i stadigt stigende omfang mødt med krav for påståede brud på menneskerettighederne i en lang række forskellige sager – navnlig vedrørende myndigheders forpligtelser i sager om overgreb mod børn.

Norrbom Vinding har i den forbindelse bistået en række myndigheder med håndteringen af disse sager, bl.a. i forbindelse med den såkaldte Slagelse-sag og advokatundersøgelsen og den efterfølgende vurdering af, om der var grundlag for at udbetale erstatning for krænkende adfærd til medlemmer af DR Pigekoret.

Særligt for overgrebssagerne er, at Folketinget i 2018 ophævede forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at vi ofte bliver bedt om at bistå i sager, hvor de forhold kravet støttes på er meget gamle, og hvor sagsmaterialet – på grund af de dagældende kassationsregler – derfor ofte er ukomplet, ligesom sagsbehandlerne typisk ikke længere er ansat i kommunen.

I webinaret deler vi ud af vores erfaringer med denne sagstype – både i forhold til juraen, og spørgsmålet om, hvornår der kan tales om en menneskerettighedskrænkelse, men også i forhold til de mange praktiske problemstillinger, der opstår, når myndigheder bliver mødt med godtgørelseskrav i gamle sager.

Webinaret varer 1 time. Vi besvarer spørgsmål fra deltagerne i de sidste 10 minutter.

De deltagere, der tilmelder sig webinar I, bliver automatisk adviceret, når datoen for webinar II er på plads.

På webinaret vil vi blandt andet sætte fokus på:

  • Hvornår der overhovedet er tale om en menneskerettighedskrænkelse – og hvilke bestemmelser sagerne kan være omfattet af og betydning af dette. Vi stiller i den forbindelse skarpt på minimumstærsklen i sager vedrørende påstået vanrøgt, vold og seksuelle overgreb mod børn
  • Hvornår myndighedens forpligtelse til at handle i overgrebssager indtræder, og hvilke forpligtelser myndigheden så har
  • Bevisvurderingen. Her stiller vi blandt andet skarpt på betydningen af sagernes alder, de over tid ændrede kassationsregler, og betydningen af sagsøgerens egen forklaring
    Mulighederne for at udbetale godtgørelse
  • Den praktiske håndtering af sagerne, og de udfordringer der opstår i meget gamle sager

Oplægsholdere

Detaljer

Dato:
12. september 2024
Tidspunkt:
10:00 - 11:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Arrangør

Norrbom Vinding

Registrations are closed for this event