
Den gode afskedigelsesproces
7. februar 2023 @ 9:00 - 11:30
Den gode afskedigelsesproces
07
februar, 2023
Kl. 09.00 – 11.30
Norrbom Vinding
Dampfærgevej 26
2100 København
Deltagelse i morgenmødet er gratis
Hent invitationen her
Mange virksomheder ser ind i et nyt år, hvor driftsmæssigt begrundede afskedigelser desværre kan blive en nødvendighed. Det er i en sådan situation vigtigt at sikre en god proces – både af respekt for de medarbejdere, der afskediges, og af hensyn til de tilbageblevne medarbejdere og den videre drift. Et vigtigt element i den sammenhæng er at have godt styr på den juridiske ramme og et skarpt blik på faldgruberne.
Til dette morgenmøde vil vi belyse, hvilke overvejelser arbejdsgivere på det private område bør gøre sig i forhold til planlægningen og eksekveringen af driftsmæssigt begrundede afskedigelser for at sikre en så hensigtsmæssig proces som muligt og en begrænsning af risikoen for efterfølgende krav fra medarbejderne.
På morgenmødet vil vi blandt andet sætte fokus på:
- Udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse, herunder fastsættelse af kriterier, håndteringen af særligt beskyttede medarbejdere og andre faldgruber, som arbejdsgiver bør have in mente
- Udstrækningen af omplaceringsforpligtelsen, herunder i forhold til særligt beskyttede medarbejdere
- Afskedigelsen, herunder hvornår det kan være relevant at tilbyde en fratrædelsesaftale og dermed mere favorable vilkår – end medarbejderen lovgivningsmæssigt og kontraktuelt er berettiget til – i forbindelse med afskedigelsen
- De særlige procedureregler, som skal respekteres, hvis antallet af påtænkte afskedigelser når op på et antal, der aktiverer reglerne i lov om kollektive afskedigelser eller deres pendant i en gældende overenskomst
Den 22. marts 2023 gennemfører Norrbom Vinding et morgenmøde med titlen ”Den gode fratrædelsesaftale”. Her vil vi fokusere på de forhold, som det er relevant at tage hensyn til ved indgåelse af fratrædelsesaftaler.
Oplægsholdere

Christian K. Clasen
Partner

Yvonne Frederiksen
Partner

Sara Baldus
Senioradvokat