Written by

Offentligt ansatte har en vid adgang til at udtale sig om deres arbejdsplads. Det kan dog få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ytrer sig i en urimeligt grov form om sin arbejdsplads eller fremsætter åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold. Hvorvidt disse grænser var overskredet, skulle ombudsmanden tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en overstyrmand ansat ved et kommunalt rederi, der havde fået en forkølelse i forlængelse af en udlandsrejse i marts 2020. Han blev sendt hjem fra arbejde med besked om, at han skulle være opmærksom på symptomer på COVID-19, da hans kolleger havde udtrykt bekymring herfor.

Overstyrmanden sendte som reaktion herpå flere mails til ledelsen, kommunaldirektøren og kolleger om, at han var uforstående over for og ked af, at hans helbredstilstand på den måde var blevet fejlbedømt af kollegerne.

Overstyrmanden blev bedt om at bekræfte oplysninger indleveret til brug for en anmodning om sygedagpengerefusion, hvortil han svarede, at han ikke havde været syg, men i karantæne. Han blev senere indkaldt til en samtale, hvor han fik forklaret, at kommunen ikke havde modtaget sygedagpengerefusion, men at hans fravær skulle registreres på den måde.

I maj sygemeldte overstyrmanden sig som følge af disse begivenheder og skrev på Facebook i en sarkastisk tone, at han ville advare alle mod at nærme sig ham, idet han var blevet diagnosticeret med COVID-19 af en kollega, ”færgelæge[n], kaldet termometeret”, uagtet at hans egen læge ikke var enig i vurderingen.

Han skrev også, at årsagen til denne ”diagnose” skyldtes, at arbejdsgiveren ville ”platte min kommune for sygedagpenge refusion, uagtet at jeg hverken har været syg eller i karantæne. Jeg frygter nu deres bananstats metoder og har søgt beskyttelse.”

Fritaget for tjeneste og tildelt advarsel
Overstyrmanden blev som følge af disse skriverier og sin adfærd fritaget for tjeneste. Han blev efter en tjenstlig samtale tildelt en skriftlig advarsel begrundet i hans illoyale adfærd, idet han udstillede arbejdsgiveren som uhæderlig som følge af anmodningen om sygedagpengerefusion, selvom han havde fået forklaret baggrunden herfor, samt fordi han omtalte en kollega med øgenavne og skabte utryghed omkring sin arbejdsplads.

Ombudsmanden udtalte, at Facebook-opslagene skulle ses som en reaktion på de ledelsesmæssige dispositioner vedrørende overstyrmandens tilbagevenden fra ferie, og at hovedparten af hans udtalelser holdt sig klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Udtalelsen om sygedagpengerefusionen var efter ombudsmandens opfattelse imidlertid meget grov, da den måtte opfattes som en påstand om, at arbejdsgiveren havde begået en ulovlig handling for uberettiget at modtage sygedagpengerefusion.

I lyset af at arbejdsgiveren havde forklaret overstyrmanden sagens rette sammenhæng, og at hans påstand dermed ikke var nærmere dokumentereret eller sandsynliggjort, fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere arbejdsgiveren for at have vurderet, at udtalelsen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Norrbom Vinding bemærker

• at udtalelsen bekræfter eksisterende ombudsmandspraksis, hvorefter ytringer, der er urimeligt grove eller åbenbart urigtige, kan overskride grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og
• at selvom udtalelsen var rettet mod ledelsen som helhed, der i et vist omfang må tåle, at forskelle i parternes opfattelse kommer til udtryk, særligt når det ikke er rettet mod enkelte navngivne personer, fandt ombudsmanden ikke desto mindre, at udtalelsen var urimeligt grov.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.