Written by

Det er en konkret vurdering, om en medarbejders sygefravær udgør en sådan driftsmæssig gene, at en opsigelse er sagligt begrundet. I denne sag skulle et afskedigelsesnævn tage stilling til, om det var berettiget, at en pædagogisk leder i en kommune blev opsagt som følge af længerevarende sygefravær.

Situationen var, at en pædagogisk leder i en relativt nystartet institution var blevet ramt af COVID-19. Dette resulterede i et længerevarende sygeforløb, hvor lederen først var fuldtidssygemeldt i ca. 1 måned og herefter var deltidssygemeldt i 2 måneder, hvor han var i stand til at arbejde 25 timer om ugen. Lederen forventede at kunne genoptage sit arbejde på fuld tid efter endt sommerferie, men det viste sig, at han herefter alene var i stand til at arbejde 20 timer om ugen.

Efter samlet set 4 måneders sygemelding indhentede kommunen derfor en varighedserklæring. I henhold til varighedserklæringen forventede lægen gradvis bedring inden for 3-6 måneder og dermed gradvis tilbagevenden til arbejde på fuld tid. Lægen understregede dog samtidig, at der var tale om et usikkert skøn.

Den pædagogiske leder blev herefter opsagt med den begrundelse, at omfanget af sygefraværet kombineret med den manglende udsigt til, at lederen snarligt ville være i stand til at varetage sine arbejdsopgaver på fuld tid, ikke var foreneligt med de driftsmæssige behov i institutionen. Kommunen lagde særligt vægt på hans ledelsesmæssige ansvar for den nystartede institution, der stod over for en række konkrete udfordringer.

Den pædagogiske leder og hans faglige organisation mente ikke, at sygefraværet udgjorde en tilstrækkelig driftsmæssig udfordring til, at en opsigelse var saglig. De henviste bl.a. til, at lederen under sin deltidssygemelding havde været i stand til at varetage de ledelsesmæssige opgaver. Sagen blev derfor indbragt for et afskedigelsesnævn.

Grundlaget for opsigelsen var for usikkert
Opmanden understregede, at et fremmøde på 20-25 timer om ugen ikke i sig selv var til hinder for afskedigelse, hvis en konkret vurdering førte til, at det ikke var holdbart for driften at undvære ledelseskraften på fuld tid i adskillige måneder.

I den konkrete sag mente opmanden, at der var tale om et grænsetilfælde. Opmanden kom dog frem til, at grundlaget for opsigelsen i betydelig grad havde bygget på fornemmelser og antagelser om de driftsmæssige forhold, og at grundlaget derfor havde været for usikkert. Den pædagogiske leder blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 1 måneds løn.

Under sagen var det et tema, om lederen var blevet smittet i arbejdsmæssig eller privat sammenhæng. SMS-korrespondance med lederen i forbindelse med smitten tydede på det sidste. Opmanden bemærkede dog om dette tema, at lederens arbejde ikke havde en sådan karakter, at det skulle have betydning, om han var blevet smittet i den ene eller den anden sammenhæng. Der var da heller ikke fremført synspunkter om, at smitten skyldtes forhold, som kommunen var ansvarlig for.

Norrbom Vinding bemærker

• at det bærende for afgørelsen var det forhold, at selvom der var tale om en langvarig sygemelding med lange og usikre perspektiver, var der samtidig alene tale om en delvis sygemelding,
• at det ikke blev tillagt betydning ved afgørelsen af sagen, at sygefraværet skyldtes senfølger efter COVID-19, og
• at afgørelsen viser, at når en medarbejder alene er delvist sygemeldt, kan det betyde, at kravene til dokumentationen for de driftsmæssige gener skærpes.

Norrbom Vinding repræsenterede kommunen under sagen.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.