Written by
Rematerialisering: Kunstnerisk happening eller bortvisningsgrund?
Det var berettiget at bortvise en postdoc ansat på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler for at skubbe en gipsbuste af Frederik den 5. i Københavns Havn.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og grundlovens § 77 beskytter retten til ytringsfrihed, herunder også den kunstneriske ytringsfrihed. Men kan bestemmelserne bruges til at retfærdiggøre, at en ansat udøver hærværk på arbejdsgiverens ejendom som led i en kunstnerisk happening?
I forbindelse med et foredrag på det Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler var en medarbejder, der var ansat som underviser på Kunstakademiet, inviteret til at holde et oplæg om Kunstakademiets koloniale fortid og efterdønningerne heraf. Inden foredraget havde medarbejderen indbudt en række studerende til et møde om muligheden for at afholde en happening under forelæsningen, herunder fx at fjerne en buste af Frederik den 5. placeret i festsalen.
Medarbejderen havde herefter åbnet døren til festsalen med sit eget kort, skruet busten løs og båret den ned til Københavns Havn sammen med sine studerende, hvor hun skubbede den i havnen.
Det lykkedes senere dykkere at hente busten op fra havnebassinet, men den var i mellemtiden blevet ødelagt.
Medarbejderen blev som følge af sagen bortvist med den begrundelse, at medarbejderen ved at begå hærværk som led i undervisningen ikke havde levet op til den ansvarlighed, saglighed og professionalisme, som måtte forventes af en ansat. Spørgsmålet var herefter, om bortvisningen var berettiget.
Under sagen argumenterede fagforeningen på vegne af medarbejderen for, at der var tale om en kunstnerisk happening beskyttet af EMRK artikel 10 og grundlovens § 77, idet medarbejderens formål havde været ”rematerialisering” af busten – en kunstnerisk stilart, hvorved kunstværker får en ny form og derved en ny betydning – for at skabe dialog om Kunstakademiets koloniale historie. Medarbejderen mente i den forbindelse, at busten symboliserede Kunstakademiets forankring i Danmarks koloniale historie, fordi busten var placeret bagerst i festsalen, som var centrum i Kunstakademiet, og fordi den skuede ud over salen som en plantageejer.
Opmanden nåede imidlertid frem til, at bortvisningen havde været berettiget. Opmanden udtalte i den forbindelse, at hverken grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller offentligt ansattes ytringsfrihed kan begrunde, at offentligt ansatte kan ytre sig ved at ødelægge andres ejendom. En offentligt ansat, der fjerner og ødelægger offentligt ejede genstande af væsentlig værdi fra sin arbejdsplads, kan derfor som udgangspunkt bortvises.
Norrbom Vinding bemærker
- at udfaldet af kendelsen er forventeligt, da det er åbenbart, at en medarbejder ikke kan begå hærværk mod en arbejdsgivers ejendom – uanset om dette søges begrundet i ytringsfrihed, og
- at ved hærværk mod en arbejdsgivers ejendom vil en medarbejder også kunne ifalde både et erstatningsansvar og straf efter straffeloven.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.