Written by
Med eller uden fleksløntilskud – vol. 3
Både Østre og Vestre Landsret har i løbet af det seneste års tid fastslået, at godtgørelse til en fleksjobansat medarbejder skal udmåles med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift og dermed uden hensyntagen til det offentlige fleksløntilskud, medarbejderen modtager direkte fra kommunen. Nu har Vestre Landsret igen forholdt sig til problemstillingen – denne gang i to sager, der fik hver sit resultat.
Da fleksjobordningen blev indført i slutningen af 1990’erne, var modellen, at den økonomiske kompensation for den fleksjobansatte medarbejders nedsatte arbejdsevne bestod i et kommunalt løntilskud til arbejdsgiver, der så til gengæld betalte fleksjobberen en løn, der oversteg værdien af en arbejdsindsats, fleksjobberen var i stand til at yde.
I forbindelse med fleksjobreformen pr. 1. januar 2013, hvor der bl.a. blev mulighed for etablering af fleksjob på et langt lavere timetal end tidligere, blev den økonomiske kompensation for den nedsatte arbejdsevne omlagt, således at medarbejdere ansat i fleksjob etableret under ”ny” ordning får løn fra arbejdsgiver for den arbejdsindsats, der præsteres, og derudover fra sin hjemkommune modtager et fleksløntilskud.
Ved fleksjobreformen blev der ikke eksplicit taget stilling til, hvad denne omlægning betød for beregningsgrundlaget for ansættelsesretlige godtgørelser, hvor det almindelige princip er, at beregningen sker på basis af lønnens størrelse.
Spørgsmålet om beregningsgrundlaget har såvel Vestre Landsret som Østre Landsret inden for det seneste års tid forholdt sig til ved de domme, vi har omtalt here og here. Som det ses, nåede landsretterne i begge sager frem til, at godtgørelse til fleksjobbere under ny ordning skal udmåles på grundlag af arbejdsgiverens reelle lønudgift og dermed uden hensyntagen til fleksløntilskuddet fra det offentlige.
I slutningen af marts afsagde Vestre Landsret atter to domme om beregningsgrundlaget – med hver sit udfald. I den første af dommene fulgte landsretten linjen fra tidligere. Men i den anden dom, afsagt knap en uge senere, mente landsretten, at det var bedst stemmende med den udmålingspraksis, der gjaldt for medarbejdere omfattet af den gamle fleksjobordning og lovgivers intention, at fleksløntilskuddet fra kommunen blev indregnet ved udmålingen af en godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven til fleksjobbere efter den nye ordning.
Norrbom Vinding bemærker
- at den hidtidige landsretspraksis også svarer til Ligebehandlingsnævnets praksis for udmåling af godtgørelse til fleksjobbere under ny ordning, men
- at den uklarhed om spørgsmålet, som den seneste landsretsdom nu har skabt, muligvis afklares af Højesteret, da den faglige organisation, der førte sagen for Østre Landsret, forsøger at opnå tilladelse til at indbringe den sag for Højesteret.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.