Written by
Kvindelige laboranter vs. mandlige teknikere
Lønforskellen mellem laboranter og teknikere i virksomheden Novozymes var ikke i strid med ligelønsloven, idet medarbejderne ikke befandt sig i en sammenlignelig situation i arbejdsmæssig henseende
Written by
Forfattere
Ligelønsloven forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvis medarbejderen eller medarbejdergruppen, der sammenlignes med, udfører samme arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi. Men hvornår er der tale om arbejde af samme værdi på tværs af to forskellige stillingstyper? Dette skulle voldgiftsretten, bestående af tre højesteretsdommere, tage stilling til i denne sag.
Sagen omhandlede et større antal laboranter, hvoraf over 80 % var kvinder, og et større antal teknikere, hvoraf over 80 % var mænd, som arbejdede med fremstilling af enzymer i Novozymes. Grundlønnen for teknikkerne var imidlertid 12,61 % højere end for laboranterne. Hovedspørgsmålet i sagen var, om lønforskellen udgjorde forskelsbehandling på baggrund af køn, hvilket laboranternes faglige organisation påstod.
Laboranternes faglige organisation gjorde gældende, at faggrupperne befandt sig i en sammenlignelig situation, idet begge grupper indgik i ”en højteknologisk fremstillingsproces af enzymer” og var omfattet af samme overenskomst og lokalaftaler. Den faglige organisation gjorde endvidere gældende, at forskellene mellem de to grupper ikke udgjorde et objektivt kriterium, der kunne begrunde lønforskellen.
Novozymes anerkendte, at der var en forskel i den gennemsnitlige grundløn for de to medarbejdergrupper, men bestred, at forskellen udgjorde forskelsbehandling på grund af køn. Novozymes gjorde gældende, at det ikke var muligt at sammenligne værdi af arbejdet, som de to grupper udførte, og fremhævede bl.a., at det individuelle ansvar for teknikerne var større end for laboranterne, at der var store forskelle på arbejdsvilkårene, og at de to grupper havde forskellige uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Laboranter og teknikere ikke i sammenlignelig situation
Voldgiftsretten bemærkede indledningsvis, at vurderingen af, om der udføres arbejde af samme værdi, skal foretages ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Voldgiftsretten foretog herefter en sammenligning af laboranterne og teknikerne baseret på arbejdets art, faggruppernes uddannelsesmæssige kvalifikationer, ansvar, arbejdsvilkår og lokalaftaler.
Af fælles træk for de to faggrupper fremhævede opmændene, at begge grupperinger indgik i teknologisk fremstillingsproces af enzymer, at grupperne begge typisk havde en erhvervsakademiuddannelse bag sig, at en række lokalaftaler gjaldt for begge grupper, og at stillingsopslagene kunne ligne hinanden.
Af forskelle fremhævede opmændene, at der var væsentlige forskelle i arbejdets art, idet laboranter udførte ”klassisk laborantarbejde” i form af prøvetagning, måling, analyse mv. i laboratoriet, mens teknikerne gennemførte/optimerede processer ved anvendelse af teknisk produktionsudstyr i pilotanlæg eller i produktionen. For så vidt angår arbejdsvilkår bemærkede voldgiftsretten, at arbejdet som tekniker i modsætning til arbejdet som laborant var ”støjende og beskidt”, at det ofte krævede bevægelse rundt på arbejdspladsen og indebar arbejde under tilkald.
Voldgiftsretten fandt på den baggrund, at de to faggrupper ikke befandt sig i en sammenlignelig situation i arbejdsmæssig henseende. Dermed havde voldgiftsretten ikke grundlag for at fastslå, at laboranterne udførte arbejde af samme værdi som teknikerne, og lønforskellen mellem de to faggrupper udgjorde derfor ikke en overtrædelse af reglerne om ligeløn.
Norrbom Vinding bemærker
- at kendelsen er en blandt få afgørelser om ligeløn, der handler om vurderingen af ”arbejde af samme værdi”, og kendelsen bidrager derfor til at illustrere, at vurderingen indebærer en nærgående og konkret sammenligning af bl.a. arbejdets art, uddannelseskrav og de vilkår/forhold, som arbejdet udføres under.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere