Written by
Beskæftigelse eller vennetjeneste? Dom fra Højesteret
Højesteret har fastslået, at begrebet ”beskæftigelse” i udlændingeloven skal fortolkes meget bredt. En cykelhandler blev idømt en bøde på 10.000 kr., fordi en ven, der ikke havde arbejdstilladelse, havde hjulpet ham med at bære nogle få cykler ind i cykelforretningen.
Written by
Forfattere
Det er strafbart at beskæftige en udlænding, der ikke har fornøden arbejdstilladelse. Begrebet ”beskæftigelse” er dog ikke nærmere defineret i udlændingeloven, så er der en ”nedre” grænse for, hvad der udgør beskæftigelse, og er der rum for vennetjenester? Det har Højesteret for nylig taget stilling til.
Sagen handlede om en cykelhandler, der i sin cykelforretning havde fået besøg af en ven, der var afvist asylansøger, og som ikke havde dansk arbejdstilladelse. Under vennens besøg fik cykelforretningen leveret et parti cykler, og cykelhandleren gav udtryk for, at han ville blive glad, hvis vennen kunne hjælpe ham og de øvrige medarbejdere med at bære cyklerne fra lastbilen og ind i forretningen. Vennen fik ikke løn for at hjælpe til.
Mens cyklerne blev båret ind, ankom politiet til stedet og konstaterede, at vennen ikke havde arbejdstilladelse. Der blev efterfølgende rejst tiltale mod cykelhandleren for overtrædelse af udlændingeloven, og under straffesagen skulle der dermed tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt vennens hjælp udgjorde ”beskæftigelse” efter udlændingeloven, eller om der var tale om en vennetjeneste.
Byretten frifandt cykelhandleren med den begrundelse, at en beskeden, ulønnet vennetjeneste ikke kunne være omfattet af begrebet ”beskæftigelse” i udlændingeloven, som naturligt måtte forstås som et arbejdsforhold.
Anklagemyndigheden ankede sagen til Østre Landsret, som modsat byretten fandt, at cykelhandleren havde overtrådt udlændingeloven, og idømte ham en bøde på 25.000 kr.
Hvem tager initiativ til hjælp?
Sagen blev efterfølgende indbragt for Højesteret, som var enig med landsretten i, at cykelhandleren havde overtrådt udlændingeloven.
Højesteret fastslog i sin dom, at da kravet om arbejdstilladelse er begrundet i hensyn til danske erhvervs- og lønmodtagerinteresser, må begrebet ”beskæftigelse” skulle fortolkes bredt med den konsekvens, at enhver form for lønnet eller ulønnet arbejde for en erhvervsdrivende må anses for at være beskæftigelse i lovens forstand. Det har i den forbindelse ingen betydning, om parterne har indgået en ansættelsesaftale, eller om arbejdet er varigt, midlertidigt eller blot en enkeltstående begivenhed.
Højesteret bemærkede samtidig, at der kun i helt særlige tilfælde vil kunne være tale om, at en udlændings udførelse af en opgave for en erhvervsdrivende ikke vil være beskæftigelse. Det kunne fx være en udlænding, der på eget initiativ, uden aftale eller forståelse med den erhvervsdrivende tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave for den erhvervsdrivende uden at modtage løn.
Højesteret nedsatte imidlertid bøden fra 25.000 kr. til 10.000 kr. Højesteret fremhævede i den forbindelse, at udgangspunktet var en bøde på 50.000 kr. pr. påbegyndt måned efter forarbejderne til udlændingeloven, men at selvom den ulovlige beskæftigelse af vennen var forsætlig og med tilsigtet økonomisk fordel på den ene side, var der tale om en meget kortvarig, enkeltstående overtrædelse. Den økonomiske fordel for cykelhandleren ved at få hjælp fra sin ven måtte desuden antages at have været meget ubetydelig.
Norrbom Vinding bemærker
- at Højesteret med dommen har slået streg under, at begrebet ”beskæftigelse” i udlændingelovens forstand skal forstås meget bredt, således at det med meget få undtagelser omfatter enhver form for lønnet eller ulønnet udførelse af opgaver for en erhvervsdrivende, uanset om der er tale om et enkeltstående tilfælde, og
- at udgangspunktet på 50.000 kr. pr. påbegyndt måned ved udmåling af en bøde i tilfælde, hvor der er tale om skærpende omstændigheder i form af forsæt og tilsigtet økonomisk vinding, kan fraviges i nedadgående retning, hvis der er tale om kortvarige, enkeltstående overtrædelser.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere