Written by

Sagen handlede om en socialpædagog, der var ansat i en fuldtidsstilling på en regional institution. Hun havde lidt af smerter i en længere periode grundet medfødt hoftedysplasi og gennemgik som følge heraf en hofteoperation. Da hun vendte tilbage, kunne hun ikke længere udføre plejeopgaver og blev derfor sat til at varetage administrative opgaver på deltid.

Socialpædagogen blev senere tilbudt funktionen med at varetage arbejdstidsplanlægning på fuld tid. I starten havde hun intet sygefravær i denne funktion, men efter en operation i den anden hofte øgedes hendes sygefravær væsentligt.

Regionen valgte at fratage socialpædagogen arbejdstidsplanlægningsfunktionen, fordi hendes fravær medførte ustabilitet i udførelsen af opgaven, og omplacerede hende til en pædagogisk stilling, der ikke indebar tunge løft og forflytninger. Forud for dette havde regionen undersøgt muligheden for, at socialpædagogen kunne varetage andre administrative opgaver. Regionen vurderede. at dette ikke var muligt. Socialpædagogen startede i den pædagogiske stilling, men blev efter få måneder sygemeldt og blev senere afskediget.

Kompetent, egnet og disponibel?
Socialpædagogen klagede til Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap, og at regionen ikke havde forsøgt at tilpasse rammerne for stillingen som arbejdstidsplanlægger under hensyntagen til hendes handicap, herunder i form af fleksibel arbejdstid.

Regionen gjorde gældende, at socialpædagogen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage funktionen som arbejdstidsplanlægger grundet hendes ustabile fremmøde og fejl i opgavevaretagelsen. Regionen henviste til, at man i forbindelse med overgangen til det pædagogiske arbejde bl.a. havde iværksat en plan med langsom progression af timer og tilpassede arbejdsopgaver. Da socialpædagogen på trods heraf blev sygemeldt og ikke mente, at hun kunne vende tilbage til arbejdet, var hun imidlertid ikke disponibel til at varetage stillingen.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at socialpædagogen havde af handicap, og idet hun var blevet afskediget under henvisning til omfanget af sit sygefravær, der primært skyldtes gener pga. handicappet, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap.

På baggrund af bl.a. de lægelige oplysninger lagde Ligebehandlingsnævnet til grund, at socialpædagogen, på trods af de skånehensyn regionen havde iværksat i form af nedsat arbejdstid, § 56-aftale, ændrede arbejdsopgaver og forsøg på omplaceringer, ikke var i stand til at varetage stillingen som socialpædagog.

På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at socialpædagogen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen som socialpædagog. Ligebehandlingsnævnet udtalte endvidere, at regionen ikke var forpligtet til at omplacere hende til administrative jobfunktioner, der lå uden for det arbejde som socialpædagog, som hun var ansat til.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at arbejdsgiver ikke er forpligtet til at fortsætte beskæftigelse af en medarbejder, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og
• at udgangspunktet endvidere er, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at omplacere en medarbejder med et handicap til en stilling, der ligger uden for de jobfunktioner, som vedkommende er ansat til – eksempelvis inden for de funktioner, der er omfattet af den relevante overenskomst.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.