Written by

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling på baggrund af alder med hensyn til afskedigelse. Bevisførelsen i sager om forskelsbehandling på grund af alder kan bl.a. ske ved fremlæggelse af statistiske oplysninger. Men hvem skal indgå i denne statistik? Og hvornår kan man sige, at en aldersmæssig skævvridning blandt de afskedigede er så væsentlig, at der er skabt en formodning for aldersdiskrimination? Det var det, Ligebehandlingsnævnet bl.a. skulle se på i den konkrete sag.

I sagen var fire arbejdsmænd blevet afskediget som led i omstruktureringen af en af virksomhedens afdelinger. Arbejdsmændene var henholdsvis 61 år, 57 år, 56 år og sidst i 40’erne. Den yngste af arbejdsmændene blev efterfølgende tilbudt genansættelse. To af arbejdsmændene klagede efterfølgende til Ligebehandlingsnævnet, hvor de gjorde gældende, at de var blevet forskelsbehandlet på grund af alder.

Under sagen gjorde virksomheden gældende, at der var tale om saglige afskedigelser, der var sket som led i en generel omstrukturering af den afdeling, hvor de pågældende medarbejdere var ansat. Virksomheden gjorde samtidig gældende, at man ikke kunne nøjes med at se på aldersfordelingen i en enkelt afdeling, men måtte se på virksomhedens samlede afskedigelsesmønster. Virksomheden fremlagde derfor data vedrørende alderen på samtlige personer, der var blevet afskediget i virksomheden i perioden fra den 1. januar 2019 til den 27. august 2020, hvor sagen verserede for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet nåede imidlertid i forhold til datagrundlaget frem til, at det alene var relevant at se på aldersfordelingen på afskedigelsestidspunktet og alene i den afdeling, hvor arbejdsmændene var ansat.

Der var på afskedigelsestidspunktet 20 medarbejdere ansat i afdelingen. De fire arbejdsmænd, der blev afskediget, udgjorde halvdelen af de 60-69-årige, 2/3 af de 50-59-årige og halvdelen af de 40-49-årige. Ingen af de 13 medarbejdere, der var under 40 år gamle, blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at der var en væsentlig overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede medarbejdere, og at der derfor var skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet fandt samtidig, at virksomheden, der ikke under sagen havde redegjort for, hvorfor det netop var disse fire medarbejdere, der skulle afskediges, ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at alder ikke var indgået i vurderingen heraf. De to arbejdsmænd blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker

• at det er overraskende, at Ligebehandlingsnævnet alene på baggrund af statistiske oplysninger baseret på en relativt lille medarbejdergruppe nåede frem til, at der var skabt en formodning for aldersdiskrimination, og
• at afgørelsen under alle omstændigheder understreger, at man som arbejdsgiver ved en afskedigelsesrunde som led i besparelser eller omstruktureringer bør tilstræbe så klare kriterier som muligt for udvælgelsen af de medarbejdere, der skal afskediges

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.