U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

Planlagt frihed i folkeskolen

En skoleleder, som planlægger det kommende skoleår, må gerne tage højde for, at en lærer har ret til at holde fri på omsorgs- og seniordage.

Written by

Før hvert nyt skoleår planlægger skolelederne ved landets folkeskoler, hvor mange timer, de forventer, at lærerne skal undervise i det nye skoleår. Af den kommunale læreroverenskomst følger, at dette planlagte/forventede undervisningstimetal kan få betydning for lønnen. I en nyligt afsagt faglig voldgiftskendelse skulle opmanden tage stilling til, om der i planlægningen måtte tages højde for omsorgs- og seniordage.

Sagen vedrørte en bestemmelse i den kommunale læreroverenskomst, som fastslår, at lærere efter omstændighederne kan have krav på et undervisningstillæg. Tillægget er bl.a. afhængigt af, hvor meget en skoleleder planlægger, at en lærer skal undervise.

Hvert år planlægger skolelederne således, hvor meget hver enkelt lærer forventes at skulle undervise i det kommende skoleår. Hvis planlægningen viser, at der forventeligt skal udføres mere end 750 timers undervisning, så udløser hver planlagt time ud over de 750 timer et undervisningstillæg. Når skoleåret går i gang, udbetales der måned for måned 1/12 af det samlede tillæg, så tillægget bliver jævnt fordelt.

Sagen opstod, fordi skolelederne i en enkelt kommune begyndte at redegøre nøje for de beregninger, der lå bag det planlagte undervisningstimetal. Beregningerne viste, at såfremt en lærer havde ret til at holde fri som følge af enten omsorgs- eller seniordage, så tog skolelederne højde for dette i deres planlægning, idet antallet af undervisningstimer på de pågældende dage blev fastsat til 0 timer.

Dette betød naturligvis noget for vurderingen af, hvor mange timer en lærer skulle undervise det kommende skoleår. Og for lærere med et planlagt undervisningstimetal tæt på eller over 750 fik denne planlægningsmetode naturligvis også betydning for undervisningstillæggets størrelse.

Beregningen af sædvanlig løn
Lærernes faglige organisation, Lærernes Centralorganisation (LC), mente ikke, at landets skoleledere skulle have lov til at tage højde for omsorgs- og seniordagene i planlægningen af det kommende skoleår.

LC lagde særligt vægt på, at det følger af reglerne om omsorgs- og seniordage, at lærere har krav på deres ”sædvanlige løn”, når de holder fri på disse dage. Eftersom lærere normalt skal undervise, når de er på arbejde, så mente LC ikke, at det harmonerede med begrebet ”sædvanlig løn”, hvis omsorgs- og seniordage i planlægningsfasen indgik i beregningerne som 0 timers undervisning. KL var uenig, og sagen endte i en faglig voldgift.

Der blev sagen afgjort af en opmand, som gav KL medhold. I afgørelsen noterede opmanden, at der ikke var uenighed mellem parterne om, at lærere havde krav på sædvanlig løn i forbindelse med omsorgs- og seniordage. Uenigheden i sagen drejede sig derimod om, hvordan den sædvanlige løn skulle beregnes – konkret hvad der måtte tages højde for i planlægningsfasen.

Hvad dette spørgsmål angik, konstaterede opmanden, at KL og LC i fællesskab havde udarbejdet en fælles vejledning i 2016. Af denne vejledning fremgik bl.a., at en skoleleder i sin planlægning måtte tage højde for aktiviteter, der ”kan have indflydelse” på undervisningstimetallet. Som eksempel på en sådan aktivitet var nævnt 6. ferieuge. Også under afholdelse af 6. ferieuge har lærerne som udgangspunkt krav på at holde fri med sædvanlig løn.

Når disse forhold blev sammenholdt med overenskomstens ordlyd om ”planlagt” undervisning, var der ikke grundlag for at give LC medhold i sagen. Skolelederne havde dermed ret til at udelade omsorgs- og seniordage i deres planlægning, så de indgik som 0 timers undervisning ved beregning af undervisningstillægget. 

Norrbom Vinding bemærker

  • at sagen er et eksempel på, at begrebet ”sædvanlig løn” er et begreb, som må læses og forstås i lyset af det samlede overenskomstgrundlag.

KL var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.