Pauseplanlægning blev kastet under bussen

Et trafikselskab måtte ikke planlægge chaufførers vagter med pause kort tid før vagten sluttede. 

Written by

Når der lægges vagtplaner for buskørsel, skal der bl.a. tages hensyn til, at rutekørslen kan nås, og samtidig at chaufførerne skal holde pauser. Overenskomsten for rutebilschauffører indeholder imidlertid ingen regler for, hvor tæt på vagtens afslutning en pause kan placeres. Dette var netop spørgsmålet i denne faglig voldgiftskendelse.

Trafikselskabet planlagde vagterne således, at den sidste pause var placeret tæt på vagtens afslutning. Fx kunne en vagtplan først indeholde pause efter en vagt på 4 timer og 27 minutter. Efter pausen skulle bussen køres i garage, så arbejdstiden efter pausen var på 18 minutter, hvoraf 15 minutter var køretid uden passagerer (tomkørsel).

Chaufførerne mente, at en pause så tæt på vagtens afslutning ikke var en pause i rutekørsel, men ventetid inden bussen skulle køres i garage.

Trafikselskabet mente derimod, at pauselægningen var i orden, fordi der ikke i overenskomsten var noget til hinder for at lægge en pause i den sidste time af en vagt. Selskabet mente desuden, at det afgørende måtte være, om der var kørsel og dermed arbejdstid efter pausen, og at det var uden betydning, om der var tale om kørsel med eller uden passagerer.

Pausens rekreative formål
Opmanden gav chaufførerne medhold. Der blev i bedømmelsen lagt vægt på, at det følger af praksis, at en pause ikke kan begynde eller afslutte en vagt, fordi ordet ”pause” må forstås således, at der skal være arbejdstid før og efter en pause.

Derudover lagde opmanden vægt på, at parterne i forbindelse med tidligere overenskomstforhandlinger var blevet enige om, at pauser skal placeres på en måde, hvor deres rekreative formål tilgodeses.

Det fremgik af opmandens begrundelse, at i vurderingen af, om en pause er placeret for tæt på vagtens afslutning, indgår vagtens længde, pausens art og varighed, samt om pausen objektivt set er egnet som rekreation. Det må vurderes ud fra, om chaufføren har en naturlig oplevelse af, at pausen er rekreativ, eller om den nærmere bliver ventetid på at komme hjem.

En pause, som placeres efter afslutningen af en rutekørsel, og som efterfølges af tomkørsel og afslutning af vagten, vil naturligt af chaufføren blive anset som ventetid på at komme hjem. Selvom tomkørsel er en del af chaufførernes arbejde, var pausen i disse tilfælde altså ikke egnet til at opfylde sit rekreative formål. 

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen illustrerer, at det i forbindelse med vagtplanlægning for chauffører ansat til rutekørsel skal sikres, at pauser placeres således, at de opfylder deres rekreative formål, og
  • at i vurderingen af, om en pause opfylder dette formål, indgår vagtens længde, pausens art og varighed, samt om pausen objektivt set er egnet som rekreation, hvilket ikke er tilfældet, hvis chaufføren reelt oplever pausen som ventetid på at komme hjem.

 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.