Nødvendig vagtsomhed eller retsfortabende passivitet?

Et vagtselskab havde ikke fortabt muligheden for at bortvise en vagt, selvom vagtselskabet først bortviste vagten mere end 3 uger efter, selskabet blev bekendt med, at vagten havde stiftet og drevet konkurrerende vagtvirksomhed. 

Written by

Hvis en medarbejder overtræder et kontraktuelt forbud mod konkurrerende bibeskæftigelse, udgør det som udgangspunkt en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, samt et groft brud på loyalitetspligten, der berettiger arbejdsgiver til at bortvise den pågældende, forudsat dette sker uden ugrundet ophold. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en bortvisning var berettiget, og om arbejdsgiver havde udvist passivitet.

Sagen handlede om en vagt og teamleder, som under sin ansættelse hos et vagtselskab stiftede sin egen virksomhed, der havde til formål at sælge vagt- og sikkerhedstjenester, samt forhørte sig blandt sine kolleger, om de ville følge med over. Det fremgik af vagtens ansættelsesaftale, at det ikke var tilladt for vagten at udføre vagt- og vagtlignende opgaver for andre end vagtfirmaet uden forudgående skriftlig tilladelse.

Vagtselskabet blev bekendt med vagtens virksomhed i starten af august 2020 og indkaldte vagten til en samtale den 7. august 2020. Da vagten ikke kunne deltage denne dag, og på grund af sommerferieafholdelse, blev mødet dog rykket til den 24. august. Vagten blev ikke suspenderet i den mellemliggende periode. På mødet den 24. august blev vagten bortvist for at drive konkurrerende virksomhed i strid med vilkårene i ansættelseskontrakten.

Inden bortvisningen havde vagten videresolgt sin virksomhed, men han var registreret som administrerende direktør af virksomheden i CVR indtil dagen efter bortvisningen. Vagten stævnede vagtselskabet og gjorde gældende, at bortvisningen var uberettiget, bl.a. fordi der ikke var aktivitet i virksomheden forud for bortvisningen, samt at vagtselskabet havde udvist passivitet ved ikke at reagere hurtigt, da der opstod mistanke om misligholdelse.

Illoyal adfærd fra arbejdstagers side
Østre Landsret kom ikke overraskende frem til, at vagten havde udvist en sådan illoyal adfærd ved stiftelsen af den konkurrerende vagtvirksomhed og henvendelsen til sine kolleger om muligt jobskifte, at det var berettiget at bortvise vagten. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at vagten forud for bortvisningen havde overdraget sin virksomhed til anden side, eller at der ikke var erhvervsaktivitet i virksomheden forud for bortvisningen.

Ingen retsfortabende passivitet
Derefter var spørgsmålet, om vagtselskabets adgang til at bortvise vagten var bortfaldet, fordi vagtselskabet havde udvist retsfortabende passivitet. Østre Landsret fandt, at idet vagten ikke forud for mødet den 24. august var bekendt med, at mødet ville dreje sig om den konkurrerende virksomhed, var det indretnings-/forventningshensyn, der er et af de bærende elementer i vurderingen af arbejdsgivers eventuelle passivitet, ikke til stede i sagen.

Derudover bemærkede Østre Landsret, at selvom vagtselskabet i starten af august blev bekendt med, at vagten havde stiftet en konkurrerende virksomhed, var det velbegrundet, at vagtselskabet ønskede at få fuldt overblik over, hvad baggrunden for og hensigten med stiftelsen af den konkurrerende vagtvirksomhed var, inden selskabet skred til bortvisning.

Østre Landsret fandt samlet set, at bortvisningen var berettiget, og at vagtselskabet ikke havde fortabt adgangen til at bortvise vagten. Vagtselskabet blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen illustrerer, at en medarbejders påbegyndelse af konkurrerende virksomhed som det klare udgangspunkt udgør en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det berettiger til en bortvisning,

• at dommen tillige viser, at en arbejdsgiver – for at undgå, at der indtræder passivitet – skal reagere så hurtigt som muligt, hvis denne bliver bekendt med en medarbejders mulige brud på ansættelsesretlige forpligtelser, der muligvis kan berettige til en bortvisning, men

• at dommen også understreger, at en arbejdsgiver har et vist råderum, inden der indtræder passivitet, hvis arbejdsgiveren har behov for at få sagen tilstrækkeligt oplyst, før der træffes beslutning om mulige ansættelsesretlige sanktioner, samt at dette råderum udvides, når medarbejderen ikke er bekendt arbejdsgivers mistanke om og undersøgelse af den mulige misligholdelse.

   

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.