En for hård kritiker

Det var berettiget at bortvise en medarbejder, der havde fremsat en grov kritik af sin arbejdsgiver og flere identificerbare kolleger i en lukket personalegruppe på Facebook. 

Written by

En medarbejders frihed til at ytre sig om sin arbejdsgiver som privatperson begrænses af medarbejderens loyalitetspligt, der bl.a. indebærer, at medarbejderen ikke må foretage handlinger, som skader eller potentielt kan skade arbejdsgiveren. I denne faglige voldgift skulle opmanden tage stilling til, om en medarbejders kritik af bl.a. sin arbejdsgiver på Facebook kunne berettige en bortvisning grundet brud på loyalitetsforpligtelsen.

Sagen handlede om en medarbejder hos et tobaksselskab, hos hvem flere ansatte over en periode på ca. 1 år havde oplevet fejl i deres lønsedler angående bl.a. tildeling af feriedage og skifteholdstillæg. Fejlene kunne henregnes til et eksternt lønkontor, hvilket medarbejderen var gjort opmærksom på.

Efter at have opdaget en ny fejl på lønsedlen skrev medarbejderen i frustration et opslag i en lukket personalegruppe på Facebook, hvori ca. 84 af virksomhedens omkring 100 lokalt ansatte medarbejdere var medlemmer, hvor hun kraftigt kritiserede, at arbejdsgiveren ikke havde løst problemerne med lønsedlerne. Medarbejderen skrev bl.a., at hun ikke kunne fordrage ”dovenskab, inkompetence, nassere og tyveknægte”, og at hun i hvert fald kunne få øje på tre af disse egenskaber. Derefter bemærkede hun, at lønningskontoret, de daglige ledere, en navngiven leder og fabrikschefen kendte til situationen.

Selskabet så opslaget som et groft brud på medarbejderens loyalitetspligt pga. den grove og injurierende omtale af andre identificerbare medarbejdere, og medarbejderen blev bortvist. Medarbejderen og hendes faglige organisation mente ikke, at ytringen var grov nok til at begrunde hverken en bortvisning eller en opsigelse, og anlagde sag mod selskabet.

Berettiget bortvisning
Medarbejderen gjorde bl.a. gældende, at opslaget ikke udgjorde et brud på loyalitetspligten, da selskabet ikke var blevet påført en skade eller havde været i risiko for at tage skade, idet kritikken var rettet mod det eksterne lønkontor. Selv hvis kritikken havde været rettet mod selskabet, var det efter en samlet vurdering ikke proportionalt at bortvise eller opsige hende.

Medarbejderen påpegede bl.a., at den fremførte kritik var en rimelig påtale af et allerede kendt problem med det formål at henlede andre medarbejderes opmærksomhed på, at der fortsat var fejl i lønkørslen, samt at opslaget blevet slået op i en lukket gruppe på Facebook, hvortil kun ansatte og enkelte ledere hos arbejdsgiver havde adgang.

Opmanden fandt, at bortvisningen var berettiget. Opmanden bemærkede indledningsvis, at selvom en arbejdsgiver må tåle en vis kritik i en situation, hvor en medarbejder berettiget er frustreret over fx lønfejl, er ikke enhver form for kritik berettiget. Opmanden bemærkede herefter, at opslaget udgjorde en uacceptabel grov og respektløs kritik af identificerbare medarbejdere hos selskabet, som medarbejderen endda vidste ikke var ansvarlige for fejlene, og at det ikke var nærliggende at læse opslaget som en kritik af det eksterne lønkontor.

Videre fastslog opmanden, at et længere opslag på sociale medier, der indeholder ytringer, som udgør brud på loyalitetspligten, udgør en grovere misligholdelse end et uovervejet udbrud i en ophedet situation, særligt hvis opslaget ikke fjernes hurtigt.

Samlet set fandt opmanden, at opslaget udgjorde et groft tillidsbrud, at det ville underminere ledelsen, hvis medarbejderen forblev på arbejdspladsen – også selvom det kun var i opsigelsesperioden – og at bortvisningen var berettiget. 

Norrbom Vinding bemærker

  • at kendelsen illustrerer, at en medarbejders negative ytringer om sin arbejdsgiver kan udgøre en misligholdelse, som kan berettige ikke alene til en opsigelse, men også til en bortvisning, hvis ytringerne er af tilstrækkelig grov karakter,
  • at dette også gælder, når negative ytringer fremsættes på sociale medier, og også selvom det sker i lukkede grupper, samt
  • at det kan udgøre et skærpende moment i vurderingen af negative ytringers grovhed, hvis ytringerne rettes mod identificerbare enkeltpersoner. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.