Written by

Alle overenskomster har et personelt anvendelsesområde, og det klare udgangspunkt er, at overenskomsterne kun omfatter medarbejdere, som er ansat inden for dette område. Men hvis en overenskomst har et klart afgrænset personelt anvendelsesområde, mens der i underliggende kollektive aftaler henvises til medlemmer af den faglige organisation, kan reglerne så udbredes til alle medlemmer? Det var spørgsmålet i denne sag.

Det følger af tillidsrepræsentantaftalen mellem FA og Forsikringsforbundet, at når ”ét medlem eller enkelte medlemmer” af Forsikringsforbundet opsiges, skal der være en tillidsrepræsentant til stede fra samtalens start. Det følger af overenskomsten mellem FA og Forsikringsforbundet (”forsikringsoverenskomsten”), at studentermedhjælpere, der er indskrevet på et studie, og er ansat til et studierelevant arbejde, ikke er omfattet af overenskomsten. Tillidsrepræsentantaftalen forhandles sammen med overenskomsten og publiceres som en del af overenskomstkomplekset mellem FA og Forsikringsforbundet.

Sagen startede, fordi et pensionsselskab, der var medlem af FA, havde gennemført en opsigelsessamtale med en studentermedhjælper uden en tillidsrepræsentants tilstedeværelse, selvom studentermedhjælperen var medlem af Forsikringsforbundet.

Forsikringsforbundet anlagde en faglig voldgiftssag, fordi de mente, at tillidsrepræsentantaftalen fandt anvendelse på alle FA’s medlemsvirksomheder og omfattede alle medlemmer af Forsikringsforbundet, uanset om disse var overenskomstdækkede.

FA var omvendt af den opfattelse, at tillidsrepræsentantaftalen var en del af det samlede overenskomstkompleks mellem FA og Forsikringsforbundet, og at der ikke var noget grundlag for at lade tillidsrepræsentantaftalen få et bredere personelt anvendelsesområde end forsikringsoverenskomsten.

Tillidsmandsreglerne gjaldt kun for overenskomstdækkede
Opmanden bemærkede indledningsvis, at tillidsrepræsentantaftalen ikke definerede sit personelle anvendelsesområde, og at anvendelsesområdet ikke havde været genstand for forhandling mellem overenskomstparterne.

Herefter udtalte opmanden, at det almindelige udgangspunkt er, at tillidsmandsregler kun finder anvendelse på medarbejdere, der er overenskomstdækket. Opmanden bemærkede, at det modsatte udgangspunkt ville medføre, at ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere vil have krav på at blive valgt som tillidsrepræsentant. Dette må have formodningen klart imod sig i mangel af en skriftlig aftale herom eller en godtgjort fælles forståelse mellem overenskomstparterne, hvilket ikke var til stede i denne sag.

Afslutningsvis anførte opmanden, at overenskomstparternes forhandlingspraksis, hvorefter forsikringsoverenskomsten og tillidsrepræsentantaftalen blev forhandlet sammen, samt overenskomsternes fremtrædelsesform, hvor tillidsrepræsentanten indgik i overenskomstkomplekset – som udgjordes af forsikringsoverenskomsten og de underliggende aftaler mv. – talte for, at tillidsrepræsentantaftalen måtte anses for en integreret del af forsikringsoverenskomsten.

Derfor fandt opmanden, at tillidsrepræsentantaftalen ikke fandt anvendelse på ikke-overenskomstdækkede medlemmer af Forsikringsforbundet, og FA blev frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at udgangspunktet i dansk arbejdsret er, at kun overenskomstdækkede medarbejdere er omfattet af tillidsmandsregler, medmindre andet er klart angivet i de(n) relevante kollektive aftale(r), og
• at afgørelsen viser, at når en kollektiv aftale indgår som en del af et større overenskomstkompleks, skal denne som udgangspunkt fortolkes i lyst af hele dette overenskomstkompleks, medmindre der er belæg for andet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.