Written by

Det er et almindeligt kollektivt arbejdsretligt princip, at parterne har pligt til at medvirke til den fagretlige behandling af en sag. Det er derfor fastsat i arbejdsretsloven, at hvis en part vægrer sig ved at lade sagen behandle ved en faglig voldgift, kan spørgsmålet om vægringens berettigelse indbringes for Arbejdsretten. I denne sag skulle Arbejdsretten tage stilling til, om det udgør vægring, at en part havde taget bekræftende til genmæle.

Den faglige voldgift, der var centrum for sagen, var anlagt af FH for 3F imod DA for Dansk Erhverv Arbejdsgiver og vedrørte fortolkning af anvendelsesområdet for den mellem parterne indgåede serviceoverenskomst.

Under sagens forberedelse foregik der sideløbende forhandlinger mellem parterne om den pågældende overenskomst, herunder med henblik på at afklare anvendelsesområdet. Da 3F meddelte, at forhandlingerne skulle afvente udfaldet af den faglige voldgift, tog Dansk Erhverv Arbejdsgiver bekræftende til genmæle over for betalingspåstanden og frafaldt de nedlagte selvstændige påstande.

3F gjorde gældende, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver ikke kunne tage bekræftende til genmæle, bl.a. da Dansk Erhverv Arbejdsgiver havde taget forbehold for at genfremsætte de selvstændige påstande, og fortolkningsspørgsmålet derfor fortsat var uafklaret.

3F nedlagde derfor en selvstændig anerkendelsespåstand, hvilket Dansk Erhverv Arbejdsgiver i første omgang protesterede imod. Opmanden besluttede dog, at sagen skulle fortsætte trods indsigelsen, og sagen blev i øvrigt senere afgjort til 3F’s fordel.

Ikke vægring, da indklagede medvirkede til sagens behandling
Da 3F imidlertid var af den opfattelse, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver ved sin adfærd havde vægret sig ved fagretlig behandling ved at forsøge at bryde den proces, der var i gang med at afklare fortolkningstvisten, blev dette spørgsmål indbragt for Arbejdsretten med påstand om bod.

Arbejdsretten henviste til, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver havde taget bekræftende til genmæle for at kunne fortsætte forhandlingerne med 3F, og fandt, at dette udgjorde et sagligt hensyn, hvorfor dette ikke kunne anses for vægring.

Arbejdsretten fandt heller ikke, at Dansk Erhverv Arbejdsgivers anbringende om, at 3F ikke kunne ændre betalingspåstanden til en anerkendelsespåstand, kunne anses for vægring efter arbejdsretsloven. Da Dansk Erhverv Arbejdsgiver i øvrigt medvirkede ved den efterfølgende behandling af tvisten – efter at opmanden havde besluttet, at sagen skulle køre videre – fandt Arbejdsretten samlet set, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver ikke havde vægret sig ved at lade sagen behandle ved faglig voldgift.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter, at ”vægring” i arbejdsretslovens forstand må anses at foreligge ved nægtelse af eller undladt nødvendig medvirken til, at en tvist kan behandles og afgøres ved en faglig voldgift, og
• at almindelige processuelle skridt, herunder at tage bekræftende til genmæle eller gøre indsigelse mod nedlæggelse af nye påstande, som er begrundet i saglige hensyn, som udgangspunkt ikke kan anses for vægring.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.