U

Knowledge

News

Practice areas

People

Events

About us

Careers

28.06.2021 | Industrial relations

Written by

Christian K. Clasen
Managing Partner

Uegnet som tillidsmand

En renovationsvirksomhed fik medhold i, at en valgt tillidsrepræsentant ikke var egnet og derfor ikke kunne være tillidsrepræsentant.

Som udgangspunkt er valg af tillidsrepræsentant et medarbejderanliggende. I visse tilfælde kan arbejdsgiveren dog gøre indsigelse mod en i øvrigt lovligt valgt tillidsrepræsentant – fx ud fra en vurdering af (manglende) egnethed til at bestride hvervet. Det vil i sådanne situationer være arbejdsgivers bevisbyrde at godtgøre, at den pågældende ikke er egnet. Men hvornår kan det anses for godtgjort? Det var temaet i denne faglige voldgiftssag.

Sagen handlede om en medarbejder i en renovationsvirksomhed, der blev valgt som tillidsrepræsentant. Det var renovationsvirksomheden ikke tilfreds med, fordi medarbejderen tidligere havde deltaget i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og blokade, i hvilken forbindelse medarbejderen var kommet i håndgemæng med en ekstern chauffør.

Dertil kom, at medarbejderen generelt – både før og efter at være blevet valgt til tillidsrepræsentant – udviste en problematisk adfærd. Fx havde medarbejderen overfuset kollegaer og været opfarende, hvilket bl.a. havde udløst en skriftlig advarsel. Renovationsvirksomheden gjorde derfor indsigelse mod valget af medarbejderen som tillidsrepræsentant.

Sagen blev indbragt for faglig voldgift, hvor renovationsvirksomheden hævdede, at medarbejderen ikke opfyldte betingelserne for at kunne være tillidsrepræsentant. Medarbejderen anførte derimod bl.a. – støttet af fagforeningen – at valg af tillidsrepræsentant var et rent medarbejderanliggende, ligesom det ikke var godtgjort, at medarbejderen ikke skulle være egnet til at bestride hvervet.

Ikke nok at være en dygtig renovationsmedarbejder
Opmanden konstaterede indledningsvis, at det af overenskomsten fulgte, at tillidsrepræsentanten skulle vælges blandt anerkendte og dygtige arbejdere på det pågældende arbejdssted, og at tillidsmanden var underlagt en pligt til at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet.

Opmanden pointerede, at reglen om, at tillidsrepræsentanten skal vælges blandt anerkendte, dygtige medarbejdere, skal anvendes med forståelse for, at meningen ikke er at afskære medarbejderne fra at vælge en tillidsrepræsentant – men derimod at sikre alle involverede en passende kvalificeret person. En arbejdsgiver, der anfægter en tillidsrepræsentants egnethed, vil som følge heraf være underlagt en tung bevisbyrde.

Konkret mente opmanden ikke, at der var grundlag for at fastslå, at medarbejderen ikke generelt var en dygtig medarbejder. Herudover kunne episoden med håndgemæng mv., på hvilket tidspunkt medarbejderen hverken var opstillet eller valgt som tillidsrepræsentant, ikke i sig selv begrunde, at han ikke opfyldte betingelserne for at være tillidsmand.

Det afgørende var derfor, om der var en velbegrundet frygt for, at han – uden at dette beroede på ledelsens forhold – var uegnet til at indgå i en samarbejdsproces. Opmanden lagde her vægt på, at der var tildelt en advarsel for episoder, som fandt sted, mens medarbejderen var opstillet, ligesom der også havde været episoder efter valget som tillidsrepræsentant. Medarbejderen havde også konsekvent nægtet at anerkende det problematiske i sin adfærd.

Renovationsvirksomheden havde derfor ikke grund til at forvente, at medarbejderen ville forbedre sin adfærd. Indsigelsen var derfor sagligt begrundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen viser, at selvom udgangspunktet er, at valg af tillidsrepræsentant er et medarbejderanliggende, kan arbejdsgivere gøre indsigelse og få medhold i denne, hvis det kan godtgøres, at der er en begrundet frygt for, at vedkommende medarbejder – uden at det beror på ledelsens forhold – er uegnet til at indgå i en samarbejdsproces, men derimod vil være konfliktskabende.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.