Må vi være med?

En konflikt varslet over for en overenskomstdækket transportvirksomhed var hverken i strid med Arbejdsrettens praksis eller med EMRK

Written by

Det følger bl.a. af EMRK, at arbejdsgiver har organisationsfrihed og dermed ret til frit at vælge, om man vil være medlem af en given organisation eller ej (negativ organisationsfrihed). Samtidig har faglige organisationer en ret til at etablere konflikt med henblik på at opnå overenskomster. Det følger samtidig af Arbejdsrettens praksis, at en konflikt skal forfølge et rimeligt fagligt formål og stå i rimeligt forhold til de midler, der anvendes.

I denne sag skulle Arbejdsretten bl.a. tage stilling til, hvorvidt en varslet konflikt over for en virksomhed var lovlig, samt om konflikten ville være i strid med retten til organisationsfrihed og forbuddet mod forskelsbehandling på baggrund af organisationsmæssigt tilhørsforhold som fastsat i EMRK.

Sagen omhandlede den klassiske situation, hvor en transportvirksomhed allerede var overenskomstdækket med en såkaldt gul fagforening. 3F rettede henvendelse til transportvirksomheden om indgåelse af overenskomst, hvilket transportvirksomheden afviste.

3F varslede herefter konflikt over for transportvirksomheden.

Transportvirksomheden mente, at den varslede konflikt var ulovlig, og gjorde bl.a. gældende, at den hverken forfulgte et rimeligt fagligt formål eller var et proportionalt middel. Transportvirksomheden henviste i den forbindelse til, at den allerede var dækket af en overenskomst, der efter godskørselsloven var godkendt af Færdselsstyrelsen som en overenskomst, der ikke afveg væsentligt fra de tilsvarende bestemmelser i overenskomster indgået under DA/FH, og anførte, at 3F derfor ikke havde en beskyttelsesværdig interesse i konflikten.

Transportvirksomheden gjorde derudover gældende, at den varslede konflikt stred imod transportvirksomhedens såvel som dens arbejdsgiverforenings ret til foreningsfrihed i medfør af EMRK, da konflikten, hvis 3F fik medhold, ville føre til, at transportvirksomheden af økonomiske årsager ville være nødt til at melde sig ud af sin nuværende arbejdsgiverforening, idet der ville skulle betales et større bidrag til Transportens Udviklingsfond, hvis man havde tiltrådt 3F’s overenskomst uden at være medlem af Arbejdsgiverforeningen Transport og Logistik. I tillæg hertil mente transportvirksomheden, at konflikten ville være i strid med EMRK’s forbud mod forskelsbehandling på baggrund af foreningsmæssigt tilhørsforhold, hvis 3F fik medhold.

Heroverfor anførte 3F bl.a., at betingelserne for at opnå overenskomst med transportvirksomheden var opfyldt, og at en faglig organisation ikke er afskåret fra at anvende konflikt til at opnå overenskomst med en overenskomstdækket virksomhed.

Om konfliktens lovlighed
Arbejdsretten, der var sat med udvidet formandskab, fandt indledningsvist, at godskørselsloven ikke regulerede konfliktretten, og at godskørselsloven samt Færdselsstyrelsens afgørelse derfor ikke i sig selv medførte, at konflikten var ulovlig.

Arbejdsretten anførte herefter under henvisning til Arbejdsrettens tidligere praksis, at der er et frit konkurrenceforhold mellem konkurrerende forbund, der ikke er tilsluttet en fælles hovedorganisation.

Arbejdsretten lagde til grund, at 3F’s formål var at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner, og fandt, at 3F’s interesse i at opnå overenskomsten havde en sådan styrke og aktualitet, at konflikten forfulgte et rimeligt fagligt formål. Det forhold, at det ville medføre omkostninger for transportvirksomheden at indgå overenskomst med 3F kunne ikke føre til et andet resultat.

Arbejdsretten fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at konflikten var ulovlig.

Om retten til organisationsfrihed
Arbejdsretten tog herefter stilling til spørgsmålet om krænkelse af EMRK. Arbejdsretten foretog en afvejning af transportvirksomhedens ret til organisationsfrihed over for 3F’s ret til konflikt. Arbejdsretten lagde i den forbindelse vægt på, at den varslede konflikt var lovlig, og at konflikten havde til formål at indgå overenskomst – ikke at tvinge transportvirksomheden til at skifte organisation.

På den baggrund fandt Arbejdsretten, at konflikten ikke ville være i strid med transportvirksomhedens ret til negativ organisationsfrihed.

Arbejdsretten fandt endvidere, at den varslede konflikt ikke ville udgøre forskelsbehandling i strid med EMRK. Arbejdsretten udtalte i den forbindelse, at der ifølge dens praksis stilles strengere krav til etablering af konflikt, hvis de faglige organisationer er under samme hovedorganisation. Forskellen skyldes imidlertid et hensyn til arbejdsgivers beskyttede forventning om ikke at blive offer for indbyrdes stridigheder mellem faglige organisationer, der er medlem af samme hovedorganisation. Samme hensyn gjorde sig ifølge Arbejdsretten ikke gældende i nærværende sag, hvor de faglige organisationer var i fri konkurrence til hinanden.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, der i vurderingen af, om en konflikt over for en allerede overenskomstdækket arbejdsgiver er lovlig, foretages en afvejning mellem de grundlæggende hensyn til arbejdsgivers ret til organisationsfrihed over for retten til konflikt,
• at afgørelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis viser, at en faglig organisation som udgangspunkt kan etablere konflikt over for en allerede overenskomstdækket arbejdsgiver, når de faglige organisationer ikke er tilsluttet samme hovedorganisation, uden at dette er i strid med EMRK, og
• at Arbejdsretten fandt, at det forhold, at der skulle betales et større bidrag til Transportens Udviklingsfond, hvis man har tiltrådt 3F’s overenskomst uden at være medlem af Arbejdsgiverforeningen Transport og Logistik konkret ikke kunne medføre, at konflikten var ulovlig. Denne del af afgørelsen synes at være konkret begrundet, og ændrer ikke på, at det generelt vil være i strid med EMRK at stille mere vidtgående krav til virksomheder, der ikke er medlem af den arbejdsgiverorganisation, som den faglige organisation har overenskomst med. Dertil kommer, at det synes tvivlsomt, om EMD – såfremt sagen blev indbragt for EMD – ville finde, at dommen på dette punkt er i overensstemmelse med EMRK, og at det derfor bliver interessant at se, hvad EMD siger til den danske retsstilling, når en tilsvarende sag på et tidspunkt bliver indbragt for EMD.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.