Written by

I denne sag tog Arbejdsretten stilling til, om en ”lokaloverenskomst” fra 1995 fortsat var gældende, eller om den var bragt til ophør ved indgåelsen af en lokal arbejdstidsaftale i 2016.

3F opsagde i september 2019 en lokalaftale for Vintertjenesten i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune med 3 måneders varsel. I december samme år anførte 3F, at Vintertjenesten i vinteren 2019-2020 skulle reguleres af en lokaloverenskomst fra 1995 indgået af det tidligere Stadsingeniørens Direktorat. Københavns Kommune mente, at specialarbejderoverenskomstens almindelige regler om arbejdstid og rådighedsvagt måtte gælde efter ophøret af vinteraftalen.

I 2016 havde 3F og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indgået en lokal arbejdstidsaftale, hvori stod, at en række tidligere lokalaftaler bortfaldt, herunder lokaloverenskomsten fra 1995. 3F mente, at dette alligevel ikke gjaldt for alle medarbejdere i Vintertjenesten, da arbejdstidsaftalens anvendelsesområde var afgrænset til en specifik organisatorisk del af Teknik- og Miljøforvaltningen, og da flere af medarbejderne i Vintertjenesten kom fra andre organisatoriske dele af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Gensidig aftale om bortfald
Det grundlæggende spørgsmål var derfor, om lokaloverenskomsten fra 1995 var blevet bragt til endeligt ophør for alle medarbejdere i Vintertjenesten ved indgåelsen af arbejdstidsaftalen i 2016.

Arbejdsretten fandt, at arbejdstidsaftalen indgået i 2016 måtte forstås således, at lokaloverenskomsten fra 1995 ikke længere var gældende for nogen af medarbejderne i Vintertjenesten, uanset hvor i Teknik- og Miljøforvaltningen medarbejderne var ansat. Arbejdsretten lagde vægt på arbejdstidsaftalens klare ordlyd, herunder at 3F ikke havde taget forbehold for, at lokaloverenskomsten fra 1995 fortsat skulle være gældende for visse medarbejdere i Vintertjenesten.

Arbejdsretten lagde yderligere vægt på, at det fremgik i forbindelse med arbejdstidsaftalen fra 2016, at midlerne fra de tidligere gældende lokalaftaler, herunder lokaloverenskomsten fra 1995, var blevet frigjort og nu indgik i arbejdstidsaftalen.

Endelig lagde Arbejdsretten vægt på, at det fremgik af arbejdstidsaftalen, at den ikke opsagde den lokale vinteraftale, som 3F efterfølgende selv havde opsagt i september 2019. Arbejdstidsaftalen måtte derfor forstås således, at parterne havde ønsket at opsige lokaloverenskomsten fra 1995 for alle medarbejderne i Vintertjenesten, således at Vintertjenesten fremover kun var reguleret af den lokale vinteraftale.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen er konkret begrundet i sagens omstændigheder, men
• at dommen er et eksempel på, at en aftale er en aftale, og
• at aftaler i den kollektive arbejdsret som altovervejende udgangspunkt fortolkes i overensstemmelse med deres ordlyd.

Københavns Kommune var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.